30/12/2025
Et godt nytår til jer alle afsluttet med lidt stærk refleksion.
Tallet 333 har altid haft en betydning for mig hvorfor ved jeg faktisk ikke., men det forbandt noget dybt inde i mig.
Nu ved jeg hvorfor.
Da jeg fik konstateret kræft i 2018 blev jeg selvfølgelig ramt af tankerne døden, svarede kom på prøverne døden er ikke i nu men altid en del af din rejse.
Min lille pige Freja Siff Villekjær , hende ville jeg aldrig efterlade, og døden har jeg faktisk aldrig rigtigt været bange for har jo mødt ham nogle gange i mit liv. Men,selvfølgelig aldrig haft ønsket om det var nu.
Hele mit liv har været en kamp om livet på godt og ondt, altid forsøgt at være den høflige forstående vendt den anden kind til tilgivet, til trods for mange gjorde ting bevist, jeg har aldrig været bange for at træde ind i arenaen og tage kampen HeadON skulle det være, men aldrig været konflikt søgende, i den forstand, nok også derfor mit indre kriger har overrasket sin del, som råbte pustet og skubbet når jeg kigger direkte på dem, og siger så kom, amen det var jo ikke sådan ment, rolig nu.
Mit klare svar du skal lade være med at lade din mund rode dig ud i noget dine ben ikke kan løbe fra.
For mine to grundpiller i livet har altid været loyalitet og retfærdighed, og træder man nok på den er vejen brolagt med ens rettet vej.
Kampene med kræften ikke mod den , men at accepterer livet er herfra sammen med den ikke imod . 333 selvfølgelig.
Jeg har kæmpet jeg ved ikke hvor mange år for mig selv for andre og taget imod, vendt den anden kind til sagt pyt, så meget min pyt knap har været skiftet ud en del gange.
Jeg har kæmpet for retfærdighed ind i systemerne fordi andre fortjente at nogen kæmpede hele vejen fordi det var det rigtige at gøre, uanset om det kostede på min egen konto.
Modstand er noget vi lære af, det gør ondt ja, men vi rejser os som reelt ikke alle, har mistet en del gode mennesker tid døden som ikke rejste sig, men jeg gør.
Jeg har tabt mange kampe men aldrig nogensinde gidet op hvis det var retfærdigt
Og først nu slutningen af 2025 forstår jeg lidt mere og måske hvorfor, jeg er igennem de sidste par år blev skubbet puffet til udfordret på mange fronter fra mange vinkler, ladet det ligger sagt pyt, samlet sammen lært af fortiden.
Og slutningen af 2025 er året, jeg ikke siger pyt mere. Tager nogle udfordringer op som har stået på meget længe, og råber Nu er det nok,
Jeg træder ind i Arenaen, og byder de udfordringer og mennesker velkommen til deres egne kæmpe og udfordringer, for hvorfor overhovedet gøre noget hvis du ikke er klar at afslutte tingene man selv har startet.
Ja den del finder man jo selv ud af når tiden og kampen pludselig står foran egen dør, sådan er livet nogle lærer ikke at et menneske som vender den anden kind til 2 4 7 gange ikke nødvendigvis er bange for bøllen som står der, men faktisk udviser forståelse og omsorg, men lærer de ikke er det ikke handler om svaghed eller at være bange, så i min verden har man bare kommet afsted med samme opførsel og tilgange for mange gange, og over for andre. Også er det på tide at lære det. 333
Jeg har brug måneder på at samle mig selv få overblik over de sidste mange år. Og samlet sat i orden række følge, og vælger at slutte 2025 med at have afleveret tingene forskellige steder og sige udfordringerne er hermed accepteret.
Og 2026 bliver året hvor colosæum åbner og arenaen er ny Strøget med savsmuld så blodet fra de gamle kampe og faldne kriger er væk.
Og det sidste afgørende slag skal kæmpes færdig, og helt til ende uanset prisen. For er man bange for døden er det dumt at inviteret folk op ting duel, og hvis man starter med at slå på en enden slåskampen er aftalt blive bange når den anden part vender sig og siger hvad fanden har du gang i, ja så hjælper det ikke bare sige undskyld også går det nok,
Når motivet fra start var overraskelses angreb for at sejre, og en tanke er jo altid hele vejen, du skal aldrig gøre ved andre hvad du vil de må gøre mod dig. Og man sætter jo selv reglerne for kampene. Hvis man selv starter dem, så hjælper det ikke at ville ændre spillets regler bagefter hvis det ikke tilfalder ens egen fordel.
U333
Du rejser dig – ikke fordi det er let, men fordi du nægter at dø i ventelokalet.
333 er ikke et tal. Det er overlevelse. Det er en beslutning.
U333 = Udgang. Udfordring. Uovervindelig
JA BEKLAGER mit lange skriv.
Min ville gerne slutte mit år af med at sige til alle jer som følger med har støttet mig været der,
Jeg er ikke færdig jeg har været stille længe ja, fordi jeg har observeret arenaen og de kampe som er og skulle stå. Jeg har samlet kræfter som har været prøvet igennem mange år, man har sikkert forbundet stilhed med svaghed.
Og igen har man ikke lært af tingene misfortolket situation ikke læst det menneske man udfordret til kamp,
Og lektien bliver kun lært når tingene gør ondt ellers glemmer man hurtigt hvis alt bare er okay tager imod din undskyldning, for undskyld er blevet et ord man bare kan bruge selvom man udemærket ved det man gør er forkert, så siger man bare undskyld og alt er okay og det samme derfra. Nej 333.
Nå men skal ikke tage mere af jeres tid.
Og vil råbe til jer alle Godt nytår, lad 2025 bliver slutningen af at tage imod vender den anden kind til.
Og lad 2026 begynde nyt frisk forberedt og 333 træde i karakter.
2025 var regnskabet.
2026 bliver afgørelsen.
333 er mit kompas. U333 er udgangen for alt, der ikke er sandt.
Pas på hinanden dem i elsker, og vi ses og det bliver spændende,
Største respekt til jer tak for jer i giver mig kræft power
Godt nytår, Torben Villekjær.
2026?
Så er det Colosseum.
333.
.