Det er et fantastisk aktiv for Københavns borgere, at vandet i havnen er så rent at vi kan bade i det, så det synes vi alle byens borgere skal kunne nyde året rundt. Helårsfaciliteter i Havnebadet vil kunne give mulighed for et aktivt udendørsliv og friluftsliv i vinterhalvåret og skabe liv i havnen i vinteren. Hjælp os med at få projektet til at lykkes ved at
like vores side, få andre til at lik
e det, eller deltag aktivt med ideer, kontakter eller manpower på [email protected]
Her lidt mere om projektet:
De tre hjørnesten i det nye anlæg er:
1) ADGANG OG RUM FOR ALLE ER VISIONEN FOR DET OPGRADEREDE ANLÆG. Vi har indgået samarbejde med Dansk Handikap Forbund for at realisere en fælles drøm om at gøre Havnebadet på Islands Brygge til det første danske havne- og vinterbadsfacilitet, der kan benyttes af kørestolsbrugere og andre med fysiske handikaps. Desuden har vi fokus på psykisk sårbare og har blandt andet indgået samarbejde med ”Kæmperne”- en idrætsforening for psykisk sårbare. I samråd med dem har vi afsat særlige tidspunkter på ugen hvor de trygt kan tage et dyp med egen træner og mærke den positive virkning vinterbadning har på krop og sind.
2) MULTIFUNKTIONALITET ER ER KODEORDET FOR TILBYGNINGEN. Det betyder blandt andet er der er et støttepunkt for kajakker og SUP’er udenpå anlægget, så de kan tage sig et hvil på deres rundtur i havnen og at taget er designet til brug for crossfit-klubber, så de kan træne der. Løbeklubber vil få gavn af Og flere open water svømmere vil kunne benytte sauna og omklædningsfaciliteter. For at sikre at det blive et anlæg alle vil få glæde af har vi indgået samarbejder med Løbeklubben Sparta, Crossfit-klubben Butchers Lab og Københavns Kajakklub. Anlægget vil være omdrejningspunkt for vinterkultur i København. I Vinterbad Bryggen holder vi allerede i dag events, for at skabe liv og et alternativ til at sidde alene i sin lejlighed om vinteren, hvor havnen ellers ligger død hen. Vi samler over 1000 mennesker til nytårsbadning hvert år. Events og vintertraditioner skal spille en endnu større rolle med det nye anlæg.
3) BASSIN OG FACILITETER VIL FUNGERE SOM UDVIDET SKOLERUM. Skoler, SFOér og fritidshjem inviteres indenfor i det nye anlæg. Vi har allerede indgået aftaler med Islands Brygge skole og deres kommunale fritidsordning KKFO om at de kan benytte anlægget. Fra skoler og fritidsklubber i andre dele af Danmark ved vi at vinterbadning er et godt pædagogisk redskab. Det er som regel ikke de seje sportsdrenge, der vinterbader. Der er derimod en overvægt af 'stille piger', som finder deres egen måde at være seje på. Endda så seje, at de imponerer alle, inklusiv deres egne forældre. Børnene sætter selv mål, og når de vinder over sig selv, kan sejrene overføres til andet. Børn få selvtillid og blive stærkere af at vinterbade, og børnene synes, at de er nogle cool kids, når de kan noget, som ikke mange børn og voksne kan. Kan man gå ned i et hul i isen, kan man også meget andet. Vi har valgt at få Bjarke Ingels Group (BIG) til at tegne skitserne til opgraderingen af Havnebadet, for at kunne skabe en unik arkitektonisk facilitet af international kaliber, der kan blive et vartegn for København og Danmark i resten af verdenen. Vi har desuden arbejdet med bæredygtighed som et stærkt fokus i projektudviklingen og allerede nu haft besøg af international presse i forbindelse med København som miljøhovedstad 2014.