26/06/2025
Japansk Okonomiaki
Ingredienser
• 1 spidskål
• 1 løg
• 2 fed hvidløg
• 4 dl. dashi (kan erstattes med grøntsagsbouillon)
• 4 æg
• 1 teske bagepulver
• 1 teske salt
• 250 gram hvedemel
• 100 gram bacon i skiver (kan udelades hvis vegetariske)
• Neutral Olie (til at stege i)
Topping
• 1 teske ristet sesam
• 1 bakke karse
• 2 springløg
• Katsuobushi (Tørret laks i flager)
Okonomiyaki sauce (kan købes færdig i Meny)
• 1 spiseske østerssauce
• 1 spiseske sukker
• 6 spiseskeer ketchup
• 1 spiseske worcestershire sauce
• 1 spiseske soyasauce
• 1 lime
• 0,5 teske chiliflager
• Kewpie Mayonnaise (kan købes færdig i Meny)
• 2 æggeblommer
• 1 spiseske ris eddike
• 1 teske sesamolie
• 100 gram olie
• Salt
Agurkesalat med ristet løg
• 2 agurker
• 4 fed hvidløg
• 1 spiseske sukker
• 1 spiseske salt
• 0,5 spiseske sesamolie
• 3 spiseske soyasauce
• 1 spiseske balsamisk eddike
• 1 spiseske ristet sesam
• 1 spiseske ristede løg
Tilberedning
1. Rør dashi (grøntsagsbouillon), mel og æg sammen i en skål til en homogen masse. Lad dejen hvile i 10 til 15 minutter.
2. Snit løg og hvidløg fint og rist dem let gyldne i olie på en pande.
3. Tilsæt de ristede hvidløg og løg i dejen.
4. Hak spidskål fint, og vend det ned i dejen sammen med 1 teske fint salt og 1 teske bagepulver.
5. Kom olie på en pande og varm panden godt op (den må gerne ryge lidt). Kom en stor skefuld af dejen på panden, så det ligner en tyk pandekage, og skru derefter ned på medium varme. Hvis man vil lave med bacon, så ligger man skiver af bacon ovenpå pandekagen, så når man vender pandekagen, steger man baconen sprød.
6. Steg pandekagerne gyldne på begge sider. Hvis du skal lave flere, kan man stege dem på panden og lune dem i ovnen, lige inden man skal spise, i 160 grader i 10 til 12 minutter.
Okonomiyaki sauce
1. Bland alle ingredienserne sammen, og smag til med frisk limejuice. Opbevares på køl og skal helst laves på dagen.
Mayonnaise
1. Pisk æggeblomme og ris eddike sammen.
2. Kom olie i æggemassen stille og roligt, imens du pisker med et piskeris.
3. Smag til med salt og sesam olie.
4. Opbevares på køl.
Agurkesalat med ristede løg
1. Skær agurkerne i ønsket størrelse.
2. Mas hvidløget gennem en hvidløgspresser, og kom det i en skål sammen med soya, salt, sukker, eddike og sesamolie.
3. Vend dressingen sammen med agurkerne.
4. Anret i en skål. Drys med sesam og ristede løg.
Anretning
1. Anret den stegte okonomiyaki på en tallerken. Fordel lidt af mayonnaise på pandekagen, og drys med hakkede forårsløg, ristet sesam, karse og katsuobushi.
2. Okonomiyaki sauce serveres i en lille skål.
3. Agurkesalaten anrettes med sesam og ristede løg på toppen i en skål eller et fad.