03/09/2026
Når vi er uenige – kan det faktisk gøre os klogere? 🐴💭
Hvad hvis vores forskelligheder gør os uenige?
Og hvad hvis det netop er dét, der kan gøre os stærkere sammen?
Det er noget, jeg har gået og reflekteret over.
Vi kommer med vidt forskellige baggrunde og erfaringer, når det handler om heste. Nogle er vokset op med heste på en bestemt måde. Andre har fundet deres vej senere i livet. Vi har lært forskellige ting, mødt forskellige mennesker og haft forskellige oplevelser med vores heste.
Men hvordan er det egentlig med til at forme os som hestemennesker?
Og hvordan påvirker vores erfaringer den måde, vi ser på hesten – og på det, vi gør sammen med den?
Hans Fink skriver:
“Viden er et bedre handlingsgrundlag end uvidenhed.”
Og ja – viden handler selvfølgelig om det, vi lærer og tilegner os. Men jeg tror også, at en stor del af vores viden kommer fra de erfaringer, vi gør os sammen med vores heste.
Vi ser ikke nødvendigvis det samme.
Og måske er det faktisk en styrke.
Når vi kommer med forskellige erfaringer, perspektiver og kompetencer, kan vi være med til at se hele hesten på en anden måde.
Derfor tænker jeg heller ikke, at det nødvendigvis er en dårlig ting, når nogen har en anden mening end dig.
Måske kan deres perspektiv få dig til at se noget, du ikke selv havde fået øje på.
Måske kan det give dig anledning til at tænke over, hvorfor du selv gør, som du gør.
Eller måske bliver du bare endnu mere sikker på, at din egen måde giver mening for dig.
Og det behøver faktisk være helt okay.
Du behøver ikke tage andres mening til dig, bare fordi de mener noget andet end dig.
Men du kan prøve at forstå, hvorfor de ser anderledes på det.
For bag en anden holdning ligger der ofte en anden erfaring, en anden viden eller en anden måde at forstå hesten på.
Og helt ærligt…
Hvor ville det også blive kedeligt, hvis vi altid var enige om alting. ❤️
Måske er det netop i forskellighederne, at vi bliver klogere.
Så måske er spørgsmålet ikke, om vi skal være enige – men om vi kan være uenige og stadig lære af hinanden. 🐴