Tjele Gods

Tjele Gods Officiel Facebookside. I hjertet af Jylland finder du Tjele Gods. Omringet af store marker, skove og søer udgør hele godset ca. 5000 ha.

Omdrejningspunktet er bæredygtighed og økologi, og på godset findes bl.a. ét af landets største økologiske landbrug. Officiel Facebookside for Tjele Gods

I hjertet af Jylland finder du Tjele Gods – omgivet af skove, søer og marker, der tilsammen udgør ca. 4000 ha. Her arbejder vi hver dag med bæredygtighed, økologi og udviklingen af et moderne gods i respekt for både natur, historie og fremtid. På siden deler vi glimt fra hverdagen, arbejdet på godset og de mange projekter, der er med til at forme stedet. Vi er glade for, at så mange har lyst til at følge med og engagere sig her på siden. Kommentarer, spørgsmål og refleksioner er velkomne, og vi sætter pris på en god og saglig dialog. Når man deltager i kommentarfeltet, forventer vi, at:
- tonen er ordentlig og respektfuld
- man holder sig til emnet for opslaget
- man undgår personlige angreb, beskyldninger og nedladende kommentarer

Kommentarer, der ikke lever op til disse retningslinjer, kan blive skjult eller slettet, og ved gentagne overtrædelser forbeholder vi os retten til at blokere brugere. Vi har forståelse for, at nogle emner kan vække stærke holdninger. Debat er vigtig, men hvis den ikke relaterer sig direkte til indholdet på siden, henviser vi til, at den foregår i relevante offentlige fora. Er du i tvivl om retningslinjerne for god dialog, henviser vi også til Facebooks egne fællesskabsregler: https://www.facebook.com/help/477434105621119/?helpref=uf_share

Tak fordi du er med til at holde en god tone og et respektfuldt rum 🌿

14/09/2026

38.000 porrer blev høstet denne morgen! 🥬

Det lyder måske af rigtig mange – og det er det også. Men som man kan se i videoen, er det kun en lille del af marken, der indtil videre er høstet. Der står altså stadig rigtig mange porrer og venter på at blive taget op.

De danske, økologiske porrer er allerede landet i føtex og Bilka, så måske har du allerede set dem på hylden? 👀

Som alle vores grøntsager er porrerne udelukkende gødet med husdyrgødning fra vores egne økologiske malkekøer og grøngødning fra vores egne marker. På den måde holder vi næringsstofferne i kredsløb på vores egne marker – og det er en del af det, vi mener, når vi siger Rendyrket Økologi. 🌱

07/09/2026

Ikke alle marker skal høstes i sommeren og sensommeren 🌼

I vores markplan findes også mange områder, som bliver lagt hen til brak – og her ved Tjele Langsø har vi blandt andet sået insekt og vildtvenlige frøblandinger ud – det der også kaldes blomsterbrak.

Det betyder, at området ikke dyrkes med en afgrøde, der skal høstes, men får lov til at stå med blomstrende planter gennem sæsonen. Det giver plads til naturen og skaber gode forhold for blandt andet bier, sommerfugle og andre insekter.

Og selvom temperaturen udenfor er faldet lidt, kan man virkelig se og høre livet i marken. Det summer af aktivitet mellem blomsterne, mens naturen så småt bevæger sig ind i efteråret. 🐝🦋🌱

01/09/2026

August har stået i høstens tegn 🌾☀️

Der har været travlt på markerne, hvor bl.a. rapsen er blevet høstet til rapsolie, og havren er kommet i hus til årets havregryn. Samtidig er der igen kommet grøntsager fra Tjele Gods i butikkerne – og i august blev økologiske kartofler tilføjet til sortimentet 🥕🥔

Men selv i høsttiden fortsætter hverdagen på godset. Køerne nyder stadig sommeren på græs, og på vores Kalv & Ko-gård er der altid liv og nysgerrighed blandt kalve og køer 🐄🌱

29/08/2026

En nyhed vi har glædet os til at dele! 🥛🐮🐄

26/08/2026

En ost bliver ikke til på én dag 🧀🌱

Når vores økologiske mælk forlader Tjele Gods’ gårde i tankbilen, begynder en rejse af forskellige længder. Den del, der skal blive til drikkemælk, ender hurtigt i butikkerne, mens den mælk, der skal blive til ost, først er fremme noget senere.

Hos Mammen Mejerierne bliver mælken forvandlet til vores Danbo- og Samsøoste. Herfra går der op til 30 uger, før osten er klar til at blive skåret, pakket og sendt videre til butikkerne.

I videoen kan du følge med i nogle af processerne fra mælken kommer ind på mejeriet, til den færdige Samsø mellemlagrede skæreost er klar til køledisken 🧀

21/08/2026

Der er ekstra meget grønt på programmet i denne uge 🥕🌱

Det er National Grøntsagsuge, og det varer ikke længe, før markerne igen summer af aktivitet, når optagningen af gulerødder, rødbeder, pastinakker, persillerødder og porrer for alvor går i gang.

Lige om lidt begynder årets grøntsager derfor at finde vej fra markerne ved Tjele Gods og ud i butikkerne – friske, økologiske og danske 🥕🌱

Vi glæder os til, at vores kartofler får selskab, når der igen lander grøntsager fra hjertet af Jylland i føtex og Bilka landet over.

17/08/2026

I sidste uge blev havren høstet, og endnu en af årets afgrøder er dermed kommet i hus 🌾🚜

Herfra skal havren renses og sorteres, inden den valses til de havregryn, vi kender fra morgenbordet. Senere på året lander de økologiske havregryn fra Tjele Gods i føtex og Bilka, hvor de kan blive en del af morgenmaden 🥣🥛

Og havren kommer ikke alene i hus. Halmen, der ligger tilbage på marken efter høsten, er nu presset til halmballer, som skal bruges i vores kostalde 🐄🌾

Adresse

Hobro Landevej 90
Ørum
8830

Telefon

40266674

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Tjele Gods sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Genveje

Del

Type