11/09/2026
Erfaren bygningskonstruktør søges til Krogh Arkitektur
Vil du være med til at udvikle spændende projekter – fra de første idéer til det færdige byggeri?
Hos Krogh Arkitektur a/s oplever vi en stigende tilgang af spændende, større projekter og nye opgavetyper. Derfor ønsker vi at styrke vores team med en erfaren og selvstændig bygningskonstruktør, gerne med 2-3 års erfaring.
Vi søger dig, der brænder for projektering og for at skabe byggeri af høj kvalitet.
Du har et sikkert blik for både design og byggeteknik, solid erfaring med Autodesk Revit, Office programmerne, og gerne kompetencer inden for bæredygtigt byggeri.
Hos os får du mulighed for at arbejde med et bredt spektrum af opgaver og være tæt involveret i projekterne gennem hele projekteringen.
INTERESSERET?
Kan du se dig selv som en del af Krogh Arkitektur?
Så send en kort ansøgning sammen med CV og relevante referencer til [email protected] med emnet “Projekterende bygningskonstruktør”.
Vi vil gerne høre fra dig hurtigst muligt og afholder samtaler løbende.
Ansøgningsfrist: 4. oktober 2026.