02/09/2026
En vigtig opdatering fra os ❤️
Vi står desværre lige nu i en situation, som vi på ingen måde havde set komme.
Der er opstået nogle forhold omkring ejerkredsen bag Slagterens Gårdbutik, som betyder, at butikken midlertidigt er lukket, mens der arbejdes på at finde en løsning.
Det er vigtigt for os at understrege, at Slagterens Gårdbutik er en sund og velfungerende forretning. Den situation, vi står i lige nu, handler ikke om butikkens drift, ledelse eller økonomi.
Lige nu arbejder vi på højtryk for at finde den bedst mulige løsning, så vi kan komme videre og åbne dørene for jer igen. Men vi er samtidig nødt til at følge lovgivningen og de retningslinjer, der gælder i den situation, vi står i. Og det tager desværre tid. Vi er i dialog med en rådgiver.
Vi havde håbet at kunne åbne igen på torsdag, som vi tidligere havde meldt ud. Men vi må desværre erkende, at det ikke kommer til at ske.
Det er vi selvfølgelig utrolig kede af. Vi ved, at mange af jer både handler hos os, støtter os og følger med i butikken - og vi ville allerhelst kunne give jer en klar dato for, hvornår vi åbner igen.
Det kan vi desværre ikke endnu. Men vi kan love jer én ting: Vi kæmper alt, hvad vi kan ❤️
Tusind tak for jeres tålmodighed, forståelse og fantastiske opbakning. Det betyder virkelig meget for os ❤️
Kærlig hilsen hele teamet hos Slagterens Gårdbutik