04/01/2026
Danmarks mest solgte bil i 2025, Tesla Y, rykkede fra al konkurrence i årets sidste måned – og Tesla skippede godt 1700 eksemplarer over disken.
Det er anden gang i år, at det amerikanske mærke sælger i det luftlag. Det viser helt nye tal fra december måned, der samtidig baner vejen for årsoversigten over 2025.
Og der er store ændringer på hitlisten over de mest solgte biler, viser helt friske tal, som bilstatistik har lavet for Mobility Denmark.
Tesla Y salgssprint er imidlertid ikke nok til at generobre førstepladsen, der suverænt gik til Skoda Elroq – der blev den mest solgte bil i 2025 med 10623 eksemplarer.
Væk fra toppen
Tesla måtte også se sig overhalet af VW Id 4 med 8572, mens Tesla Y-modellen solgte 7672.
Skoda Elroq ligger størrelsesmæssigt en klasse under Tesla Y.
Nedturen for Tesla over hele 2025 betød, at mærket endte på en beskeden ottendeplads efter i flere år at have blandet sig helt i topstriden.
Årets mest sejrende koncern er VW-koncernen, der med mærkerne VW, Skoda, Cupra og Audi stod for omkring 40 procent af salget.
På årets top 10 har koncernen hele syv pladser. Den største overraskelse er ID Buzz – VW's moderne el-svar på det gamle Folkevogns-rugbrød, der har fundet en stor fanskare herhjemme.
Målfoto mellem tyske luksusmærker
Den endelige opgørelse viser næsten dødt løb mellem de tyske luksusmærker. Mercedes snupper dog lige netop tredjepladsen godt hjulpet af den nye CLA-model, mens Audi med storsælgeren Q4 og BMW kommer lige efter.
Business
Her er årets mest solgte biler
Der er store ændringer på listen over mest solgte biler, viser nye tal.
Åbn Billedefremviser
Tesla fik ikke et godt 2025, men gjorde dog comeback i december. Foto: Kim Kyung-hoon / Ritzau Scanpix
I går kl. 07.10
Ole Krohn
Ole Krohn
Erhvervsanalytiker, TV 2
Danmarks mest solgte bil i 2025, Tesla Y, rykkede fra al konkurrence i årets sidste måned – og Tesla skippede godt 1700 eksemplarer over disken.
Det er anden gang i år, at det amerikanske mærke sælger i det luftlag. Det viser helt nye tal fra december måned, der samtidig baner vejen for årsoversigten over 2025.
Og der er store ændringer på hitlisten over de mest solgte biler, viser helt friske tal, som bilstatistik har lavet for Mobility Denmark.
Tesla Y salgssprint er imidlertid ikke nok til at generobre førstepladsen, der suverænt gik til Skoda Elroq – der blev den mest solgte bil i 2025 med 10623 eksemplarer.
Væk fra toppen
Tesla måtte også se sig overhalet af VW Id 4 med 8572, mens Tesla Y-modellen solgte 7672.
Skoda Elroq ligger størrelsesmæssigt en klasse under Tesla Y.
Nedturen for Tesla over hele 2025 betød, at mærket endte på en beskeden ottendeplads efter i flere år at have blandet sig helt i topstriden.
Årets mest sejrende koncern er VW-koncernen, der med mærkerne VW, Skoda, Cupra og Audi stod for omkring 40 procent af salget.
På årets top 10 har koncernen hele syv pladser. Den største overraskelse er ID Buzz – VW's moderne el-svar på det gamle Folkevogns-rugbrød, der har fundet en stor fanskare herhjemme.
Målfoto mellem tyske luksusmærker
Den endelige opgørelse viser næsten dødt løb mellem de tyske luksusmærker. Mercedes snupper dog lige netop tredjepladsen godt hjulpet af den nye CLA-model, mens Audi med storsælgeren Q4 og BMW kommer lige efter.
For året som helhed er de tre tyske mærker på top fem – en fortælling om, at de store afgiftsrabatter på elbiler har bragt tysk luksus inden for mange almindelige menneskers rækkevidde.
Kampen skærpedes i starten af 2026, hvor Mercedes udvider med CLA stationcar og BMW med en IX3. Begge modeller er blevet set som en markering af, at europæerne ikke har opgivet kampen mod kineserne, der vinder markedsandele mange steder i Europa.
Kinesere belønnes
Det kinesiske mærke Xpeng G6 belønnes for et omfattende facelift med klasseledende hurtigladnings egenskaber og fremstår med sin top 10 placering i december for første gang som en reel outsider i kampen om danskernes bilkøb.
Renault bider sig endnu engang fast – denne gang med Renault Scenic, mens Renault 5 er væk efter en stribe top 20 placeringer er ude. Samlet kan Renault i år registrere en niendeplads lige i hælene på Tesla.
Andre franske mærker har det svært
Koreanerne Huyndai og Kia ligger i midten af feltet, mens Citroen og Peugeot må håbe at kunne vinde tabte markedsandele tilbage, for eksempel med Citroen ë-C5 Aircross, der vil tage kampen op mod Skoda Enyaq bare til en billigere pris.
De første anmeldelser roser den for at vende tilbage til de komfortable dyder, som Citroen er kendt for. Til gengæld er indgangsprisen lidt en lokkepris, da der mangler, hvad der anses for helt normalt udstyr.
En anden slumrende kæmpe på det danske marked, japanske Toyota, har bebudet en kaskade af bilmodeller for at imødekomme behovet for elbiler til de hungrende danskere – placeringen, som en samlet nummer syv, kan ikke være tilfredsstillende for Toyota, der ligesom Peugeot engang var danskernes foretrukne mærke.
Byd har trods en lancering af en række modeller og på trods af, at mærket på verdensplan har overhalet Tesla, ikke ramt en danskerfavorit endnu.
Lovende ser det ud for kinesiske Zeekr, der er kommet stærkt ud af starthullerne med den roste Zeekr 7x, der har haft nydelige salgstal herhjemme og nu følger op med Zeekr 7gt, der i stationcar-udgaven kan håbe på interesse fra forbrugerne.
Det spiller en presbold til Xpeng, som trænger til et bredere modelprogram, da mærkets nuværende sedan er forældet.
Tv2 Nyheder