13/11/2023
I en tid som kan føles så mørk, har vi på kasa kasa lyst til at samles - og vi inviterer jer derfor forbi nu på torsdag, til en omgang kasa kasa vinterbodega i solidaritet med Gazas civile.
Vi sælger ud af drikkevarer-lageret og serverer uformel bodega-mad, snacks m.m.. Vi smider alle de borde indenfor der er plads til, og sørger for der er noget at varme sig på, hvis I vil sidde ude.
Kom forbi på torsdag til en sludder, et kram, en sprød broccoli, varme skefulde, kolde slurke, flakkende stearinlys og dejlig musik. Vi glæder os til at se jer igen ❤
Eventet er skabt i solidaritet med de civile i Gaza, og al overskud fra aftenens salg vil gå ubeskåret til Mellemfolkeligt Samvirkes arbejde i Gaza. Pengene går til:
1. Brændstof og medicin til livreddende behandling på hospitaler og lægehuse
2. Forsyninger til beredskab: medicin, bandager, steriliseringsmidler for akut behandling
3. Vand, hygiejneprodukter, tæpper og madrasser
Situationen ændrer sig time for time, så der kan være ændringer i behovene eller kravene til vores personale i Gaza. Dog vil din støtte altid bidrage til hjælpearbejdet i Palæstina. Læs mere på ms.dk/palaestina