Kaffebreve er en japansk opfindelse, som gør det muligt at brygge frisk filterkaffe direkte i koppen, hvorved kaffens fulde aroma udfoldes. Modsat kapsler, er Usunas kaffe altid helt frisk og vi samarbejder med det lille kafferisteri Holy Bean på Fyn, om at få de bedste kaffeprodukter. Dermed sikrer vi at kaffen har den højeste kvalitet og ydermere kan vi være sikre på, at kaffen er produceret und
er bæredygtige forhold. Kaffe er bedst lige efter, at den er tilberedt, da smagen træder bedst frem efter et par minutter i koppen. Efter en times tid, er tabet af smag og aroma i kaffe lavet på kaffemaskine tydeligt. Med japanske kaffebreve, opnår du altid smagen af helt friskbrygget kaffe – helt uden vedligehold af maskiner. Det unikke koncept har gjort kaffebreve populære over hele verden, og i dag sælges der over 14 milliarder kaffebreve om året. Kaffebreve er perfekte når man blot vil have en enkelt kop kaffe, og hvert brev indeholder 10 g friskristet 100% arabicakaffe.