01/05/2024
Jeg er allerede stor skvalderkål-fan 💚
Skvalderkål deler os i to grupper.
De, som er vilde med den – og de, som slet ikke kan se fidusen med den.
Jeg hører helt klart til den første gruppe, så jeg vil gerne slå et slag for den.
Latinsk navn: Aegopodium podagraria
Lad os splitte navnet lidt ad. Det giver ofte en ekstra lille historie om en lægeplante.
Slægtsnavnet Aegopodium kommer fra det græske sprog, hvor ’aigos’ står for ’ged’ og ’podo’ står for fod.
Artsnavnet, podegraria, henviser til, hvad man brugte den til, nemlig podagra også kaldet urinsyregigt.
Den har jo også et dansk navn, skvalderkål. Skvalder kommer fra ordet, skvaldvara, som betyder noget, ’der vælder frem’.
Holdes den ikke i ave, kan den invadere hele haven. Det behøver ikke at være så skidt.
Læg mærke til det sidste i navnet - skvalderkål. Kål er den nordiske betegnelse for spiseligt grønt.
Skvalderkål har været her i landet omkring tusind år. Vi kan takke munkene for at have indført den til Norden.
Takke og takke, er der måske nogle der vil sige.
Som det danske navn (skvalder) jo antyder, er det en urt, der breder sig kraftigt.
Den danner et ganske så effektivt netværk, der ikke bare isolerer sig i én have, men forbinder ganske så mange have-ejere med hinanden, om de vil det eller ej.
Derfor brokker mange sig over den og sætter den i bås med de andre slemme ukrudtsplanter – altså dem - som vi urtenørder ofte anser som særdeles interessante lægeplanter.
Men, i stedet for at brokke sig, hvorfor så ikke spise bare sig ud af problemet?
Har du den, så nyd den. Er du ikke heldig at have den, kender du nok nogen, der gerne vil donere til dig. Og, så findes den jo i naturen, heldigvis – så vi kan alle nyde gavn af den.
Det er da lidt fjollet. Vi køber rask væk salat i supermarkedet, 20-30 kroner for en pakke med noget, der er dyrket et eller andet sted, behandlet på en måske-ordentlig måde og måske er det ikke alt for gammelt.
Skvalderkål – det er altså lige udenfor, det er gratis og man får endda et klap på skulderen, hvis man tilbyder at fjerne noget af det. What’s not to like?
Den plante, som man i dag bruger meget tid på at bekæmpe, er faktisk tilegnet Skt. Gerard, der er helgen for gigtplagede.
Munkene foretrak at bruge skvalderkål til urinsyregigt, podegra.
De næringsrige blade blev brugt både som te og i supper. Med det høje indhold af mineraler, hjalp skvalderkålen med at udskille urinsyrekrystaller. Skvalderkål er også tidligere blevet anvendt mod menstruationssmerter, ved jernmangel og svimmelhed.
Jeg indrømmer blankt, der ligger altså ikke så meget nutidig forskning på skvalderkål.
Men, lur mig om det ikke kommer til at ske. Vi står med en plante, der nemt gror, kan høstes og gro op igen i samme sæson, det giver helt klart basis for opmærksomhed.
Et af de aktive stoffer, som faktisk er utroligt interessant er falcarinol. Måske siger det dig ikke så meget, men hvis jeg nu fortæller, at Panax ginseng indeholder samme stof, kan du nok se, at der er basis for at undersøge videre.
Det forskerne pt siger omkring skvalderkål i forhold til vores sundhed er: Den er med til at modvirke oxidativt stress (altså modvirke, at frie radikaler laver skade på celler og væv), den er anti-inflammatorisk, styrker kredsløbet og ser ud til at fremme vægttab.
Skal du i køkkenet? Hak de små skud fint og brug dem som pynt på maden, de smager lidt ala persille. Lav en pesto. Brug dem i en vegge-postej. Drys bladene rundhåndet på en omelet. Brug dem i tzatziki (gerne sammen med brændenælder, som du lige har husket at komme kogende vand på først). Lad dem være en del af en greenie. Brug dem i wokretter. Som du kan se, er der vel nærmest ingen steder, du ikke vil kunne snige en god portion skvalderkål i.
God høst!
Kh
Rikke
http://urteskolen.com
