23/08/2026
Nogle dage skal aftensmaden bare være nem, billig og noget, hele familien gider spise
Og herhjemme er svensk pølseret altid et hit.
Ikke noget fancy eller perfekt.
Bare comfort food, der rammer lige i hjertet🧡
Opskrift: 4 personer
Tid i alt: 45–60 min.
Ingredienser:
1,2 kg kartofler (skåret i grove tern)
6–8 pølser (skåret i mundrette stykker)
2 alm. løg (skåret i små tern)
4 dl fløde – vælg mellem 15 % madlavningsfløde eller almindelig piskefløde
2 spsk. tomatpuré
1 spsk. paprika
Lidt chili, efter smag
1–2 tsk. engelsk sauce
Salt og peber
Lidt olie til stegning
Topping:
Fintsnittet purløg
Fremgangsmåde:
1.Skær kartoflerne i grove tern, og kom dem i en gryde med vand og salt. Kog dem i ca. 15 minutter, til de er møre, men stadig har lidt bid. Hæld vandet fra.
2.Skær pølserne i mundrette stykker og løgene i små tern.
3.Varm lidt olie og smør op på en stor pande eller i en gryde. Steg pølserne, til de får lidt farve. Tilsæt løgene, og steg videre, til løgene er bløde og blanke.
4.Tilsæt paprika og tomatpuré, og steg det kort med.
5.Hæld fløden i, og lad retten småsimre i ca. 10 minutter. Smag sovsen til med lidt chili, engelsk sauce, salt og peber.
6.Vend de kogte kartofler forsigtigt i, og varm det hele godt igennem.
Top med purløg eller bredbladet persille – og servér.
➡️Gem opskriften til en af de dage, hvor aftensmaden bare skal være nem og smage godt😋