14/09/2026
🎄 JULETAPAS 2026 – DER ER NOGET RIGTIG GODT PÅ VEJ FRA Æ KØKKEN! 🎄
I dag har vi haft besøg af vores mentor og sparringspartner Claus Holm – og dagens mission var klar:
Vi skulle udvikle årets juletapas 2026.
Der er blevet snakket, smagt, justeret, grinet og ikke mindst prøvesmagt en masse lækkerier. 😋
Målet er at skabe et spændende alternativ til den klassiske julefrokost – selvfølgelig med masser af jul, gode råvarer og Æ Køkkens eget twist. Den traditionelle julefrokost forsvinder naturligvis ikke fra vores sortiment.
Vi er ikke helt i mål endnu… men billederne afslører vist, at vi er meget godt på vej! 🤩
Om ganske kort tid løfter vi sløret for:
🎅 JULETAPAS ALA Æ KØKKEN 2026 🎅
Små lækre serveringer, masser af smag og julehygge – perfekt til både firmaet, familien og vennerne.
Glæd jer… det bliver SÅ godt! ❤️
De bedste hilsner
Karsten, Anja, Jeanette & Holm