27/03/2026
DET ER BLEVET FORÅR 😎☀️🌾
Lige med et var frosten, der ellers havde bidt sig godt fast, væk. Mænd og maskiner var nok mere klar end markerne der først i marts, men solen kom frem og der har været rigtig godt gang i årets etablering af maltbyg. Onsdag faldt der 20mm, men i går og i dag lykkedes det alligevel at få plov og såmaskine i gang igen med etablering af vårbyg med udlæg af rajgræs👌
Den gode Horsch Pronto har lagt godt fra land i sin sæson nr 13 her på gården. Den har allerede rundet lige knap 300 ha 💪
Størstedelen af vårbyggen etableres pløjefrit. Efter høst sidste år blev der etableret olieræddike som efterafgrøde, her i foråret nedfældes der gylle med discnedfælder i olieræddikestubben, og her efter etableres byggen direkte efter nedfælderen med Prontoen med en Horsch Mono mellem den og traktoren. Det er nemt og enkelt.
Man kunne ellers blive i tvivl ovenpå den sidste måneds valgkamp, om der overhovedet bliver landbrug og fødevareproduktion tilbage. Det har virkelig været en grim valgkamp, hvor det pludselig var landbruget der skulle have tur, og hvor fakta og sund fornuft blev ignoreret. Men som altid, så er der herfra en tro på, at der altid vil være behov for alletiders danske kvalitetsfødevarer. God arbejdslyst med forårsarbejdet rundt på de danske landbrug 👌🥔🍟🌾