30/08/2026
3F har travl med at udskamme mig i offentligheden. Men den 17. november er det Arbejdsretten – og ikke 3F’s eget fagblad – der skal tage stilling til sagen. Arbejdsrettens opgave er, at tage stilling til om 3Fs varslede sympatikonflikt mod Davidsen Landbrug er lovlig og proportional - altså om 3Fs midler står i rimeligt forhold til målet om at få Davidsen Landbrug til at indgå en 3F-overenskomst, selvom virksomheden allerede er dækket af en anerkendt overenskomst med KA/Krifa.
I tiden op til retssagen oplever jeg en målrettet kampagne fra 3F mod Davidsen Landbrug. Da konflikten begyndte, oplyste 3F, at Davidsen Landbrug var tilfældigt udvalgt sammen med omkring 50 andre landbrug, som 3F ønskede overenskomstdækket. Siden har fortællingen ændret sig markant.
Efter min principielle modstand mod 3Fs mafialignende metoder, har 3F truet med at udstille mig og min virksomhed. De har derfor målrettet kontaktet en lang række nuværende og tidligere medarbejdere i jagten på negative historier. Dette ved jeg, fordi en medarbejder allerede tilbage i maj valgte at optage en samtale med 3F og efterfølgende lod mig få indblik i denne. Her blev medarbejderen tilbudt økonomisk og praktisk hjælp for at udlevere miskrediterende oplysninger. De mange medarbejdere, som ikke har ønsket at kritisere min virksomhed, sørger 3F for at offentligheden intet hører om. I stedet fremhæver 3F nu, efter flere måneders søgen, tre tidligere medarbejdere, heraf to anonyme, fordi deres fortællinger kan tilpasses 3F’s negative billede. Jeg er blevet fremført en konkret kritik fra min tidligere ansatte, Alicja.
Som tidligere arbejdsgiver ønsker jeg ikke, at anfægte Alicjas personlige oplevelse fra hendes ansættelse. Hvis hun har følt sig presset, tager jeg det alvorligt, og jeg ville ønske, at vi kunne have gjort mere for at støtte hende under ansættelsen. Men Alicjas oplevelse kan ikke stå alene som bevis for, at Davidsen Landbrug skulle presse, snyde eller underbetale sine medarbejdere, og jeg tager på det skarpeste afstand fra disse insinueringer.
Alicja begyndte hos os i oktober 2023. Ansættelsen skulle oprindeligt være kortvarig, fordi hun havde planlagt at begynde på en uddannelse i 2024. Efter en måned bad hun selv om muligheden for at fortsætte. Senere i juni 2024 spurgte hun også, om en ven kunne få arbejde hos os. Jeg har den skriftlige dokumentation for ovennævnte. Jeg har svært ved at forstå, hvordan dette harmonerer med det ensidige billede, der af 3F nu tegnes af en arbejdsplads med helt urimelige forhold.
Jeg bliver i fagbladet 3F kritiseret for, at der i min virksomhed kan forekomme lange arbejdsdage, vagter på skæve tidspunkter om aftenen og i weekender, samt at der er et konstant højt krav om ansvar for dyrenes velfærd. Arbejdet med levende dyr kan ikke altid placeres mellem kl. 8 og 16. Nogle dage fødes der flere kalve, og der opstår opgaver, som ikke kan udsættes. En nyfødt kalv kan ikke vente til næste morgen. Arbejdstiderne varierer ikke for arbejdsgiverens bekvemmelighed, men fordi levende dyr har behov, som vi både moralsk og lovmæssigt er forpligtede til at reagere på. Derfor kan enkelte arbejdsdage - og også nogle uger - blive længere, mens andre er kortere. KA-overenskomsten giver mulighed for, at arbejdstiden kan variere hen over året med en periode på op til 52 uger. Det betyder at medarbejderen kan arbejde færre timer i nogle perioder og flere i andre, uden at timerne alene af den grund udløser overtidsbetaling. 3F's egen overenskomst indeholder samme princip om varierende arbejdstid, men med en opgørelsesperiode på 8 uger. Alicja arbejdede i gennemsnit 33,8 timer om ugen gennem sin ansættelse. Når 3F isolerer enkelte uger på over 37 timer og italesætter timerne som “ubetalt overarbejde”, ser de bort fra de kortere uger og fra den samlede arbejdstid.
Under Alicjas ansættelse var arbejdstiden og planlægningen af arbejdet noget, som vi løbende havde mulighed for at drøfte. På ejendommen holdt vi kvartalsvise møder med medarbejderne og en rådgiver om rutiner, opgaver og arbejdstilrettelæggelse. Jeg modtog under ansættelsen ingen kritik fra Alicja af afspadseringssaldoen eller planlægningen. Tværtimod oplevede jeg, at vi havde en løbende og god dialog – også da ansættelsen sluttede. Jeg har skriftlig dokumentation, som understøtter denne dialog og forløbet under ansættelsen.
3F har beregnet, at Alicja ville have fået mere i løn efter 3F’s og GLS-A’s overenskomst. En sådan beregning kræver et specialiseret kendskab til de forskellige overenskomster. Da min virksomhed er dækket af en anden overenskomst, har jeg ikke den nødvendige ekspertise til at be- eller afkræfte 3F’s beløb. Det står dog klart for mig, at forskellene mellem de to overenskomster går begge veje. Nogle medarbejdere kan være bedre stillet efter 3F’s overenskomst, mens andre kan være bedre stillet under KA’s. Det undlader 3F at fortælle. En retvisende sammenligning bør omfatte alle vilkår og medarbejdergrupper – ikke kun de eksempler, der understøtter 3F’s egen kampagne.
Jeg har været dækket af overenskomst gennem KA i ti år. Jeg kunne have valgt slet ikke at have overenskomst. Hvis mit mål havde været at undgå ordnede forhold og betale medarbejderne mindst muligt, havde jeg næppe frivilligt været overenskomstdækket i et årti. KA’s overenskomst er en reel kollektiv overenskomst, som er anerkendt i det arbejdsretlige system. Det er den jeg har indrettet løn- og arbejdsvilkår efter.
Det er netop sagens principielle kerne: Jeg følger én lovlig overenskomst, men kan alligevel udsættes for blokade, fordi 3F kræver, at jeg vælger deres. For min skyld kan 3F frit vælge at kritisere KA’s overenskomst, og det står KA frit for at argumentere for deres berettigelse. Men den uenighed bør ikke omskrives til en historie om, at jeg presser, snyder eller underbetaler mine medarbejdere. Hvis der findes konkrete fejl i løn- eller arbejdstidsregistrering, skal de naturligvis dokumenteres og rettes. Men jeg har svært ved at acceptere, at udvalgte enkeltdage, anonyme udsagn og en ensidig sammenligning af to forskellige overenskomster bruges til at føre en offentlig kampagne mod min virksomhed og mod mit navn.
Jeg respekterer den afgørelse, som Arbejdsretten kommer frem til, når sagen bringes herfor. Uanset Arbejdsrettens afgørelse mener jeg, at der er brug for politisk indblanding og en principiel afklaring på området. Enten må anerkendelsen af en kollektiv overenskomst indebære, at virksomheden betragtes som reelt overenskomstdækket, eller også bør politikerne ændre reglerne. Det afgørende er at skabe et klart og sammenhængende system, hvor det ikke både kan fastslås, at en overenskomst er anerkendt, og samtidig acceptere, at en virksomhed kan blokeres for ikke at vælge en anden.
Kent Davidsen
Davidsen Landbrug