Her vil vores ”Master in Wine”, Annai Salazar, guide dig gennem en hyggelig og lærerig aften. Hun vil bl.a. komme ind omkring emner som produktionen af druer, vingård, vinetiketter, fransk vin, spansk vin og mange andre emner. Dette er en god mulighed for at øge ens viden om vin og samtidig nyde vores delikate udvalg. På denne måde kan du smage vinene og lære dem at kende, inden du evt. køber dem.
Tag dine venner under armen og kom og nyd en torsdag aften med vin og godt selskab. Vi tilbyder også vinsmagninger til diverse arrangementer og har bl.a. nogle meget spændende vin-teambuilding events. Der afholdes ca. tre vinsmagninger om måneden på Kent Kaffe Laboratorium tæt på Torvehallerne og Nørreport station. Prisen er 250 kr. person for en ordinær vinsmagning, som oftest afholdes torsdage 18.30-20.30. En vinsmagning indebærer som regel seks glas vin og diverse tilbehør alt efter aftenens tema. Vores vine passer perfekt til mad, hvilket også afspejles i flere af vores temaer:
- Vin og ost – oplev synergien der opstår, når vin og os sammensættes
- Vin og chokolade – det perfekte match
- Blind vinsmagning
- Vinens farve
- Vin og charcuterie
- Bourgogne-vinsmagning
- Gevrey-Chambertin vinsmagning
- Hvidvinsmagning
- Rødvinsmagning
- Rioja-smagning
- Mousserende-smagning
- Italiensk aperitivo med Chianti