04/07/2026
Kære kunder og venner ❤️
Først og fremmest vil vi gerne sige tusind tak for den store opbakning, I har vist os gennem årene. Det betyder rigtig meget for os.
All about Fish er vokset meget, og det er vi både stolte og taknemmelige for. Vores hverdag er i dag fyldt med produktion og salg af ørreder til industrien og erhvervskunder, samtidig med at vi passer og udvikler vores Put & Take-sø i Ejsing.
Når vinteren kommer, går tiden med produktion og salg af kaviar samt slagtning af vores store regnbueørreder til både danske og udenlandske privat- og erhvervskunder.
På grund af den store travlhed har vi desværre ikke længere mulighed for at sælge karper, græskarper, koi og andre fisk til private kunder.
Har du brug for en større bestilling, er du stadig meget velkommen til at kontakte os – så finder vi sammen en løsning efter aftale.
Det har ikke været en nem beslutning, men den er nødvendig for, at vi fortsat kan levere den kvalitet og service, som vi gerne vil være kendt for.
Tak for jeres forståelse, jeres tillid og den støtte, I giver os. Vi glæder os til fortsat at byde jer velkommen hos All about Fish – både ved vores Put & Take-sø og som samarbejdspartner i fremtiden.
De bedste hilsner
Team All about Fish