28/03/2026
Farvel til Hosea's marsvineopdræt.
En æra er slt i dag.
En decemberdag i 2002 var jeg på besøg hos min veninde Lene Hansen. På det tidspunkt havde hun i nogle år haft marsvin og opdrættet dem, og netop den dag, fik jeg den ide, at det kunne være hyggeligt at låne en af hendes marsvineunger julen over.
Den lille fyr Hannibal flyttede dog ind i mit hjerte og kom aldrig hjem til Østbirk igen, men blev starten på et eventyr med marsvinehold først i det små, så i større stil. Det blev en tid med opdræt, opflaskning af unger og udstillinger og derigennem nye venner. De sidste unger i opdrættet blev født for knap 4 år siden, og det var også der omkring at jeg stoppede helt med at udstille.
I dag sagde jeg farvel til de sidste 2 gamle marsvine piger, så det bliver nok lidt underligt i morgen, når ingen sidder og venter på, at få deres morgengrønt. Det kommer nok til at føles ret tomt en tid, men det var den rigtige beslutning.