03/09/2026
Lubnan inviterer sammen med FOF i Haslev til en aften, hvor vi tager jer med til Libanon - uden flybillet og overvægt i bagagen.
Nano står bag Lubnan, og hans hustru, Sanne Gram Fadel, er tidligere korrespondent i Mellemøsten, og i dag er hun ledende udlandsredaktør i DR. Sammen vil de give et indblik i Mellemøsten - med hver deres indgangsvinkel.
Mens Sanne sætter Libanon ind i den større regionale sammenhæng, sørger Nano for, at det hele glider lidt lettere ned. I løbet af aftenen vil Nano servere mezzeh-tastings og vine fra Libanons ældste vinhus, Château Ksara, mens han fortæller om libanesisk mad- og vinproduktion. Godt blandet sammen med storpolitik.
Så kom og bliv lidt klogere på Mellemøsten - fortalt, spist og drukket.
Det foregår den 12. november kl. 19-21 på Haslev Bibliotek.
Køb billetter hos FOF her:
https://www.fof.dk/aftenskolen/fof-sydoest/libanon-vin-mad-og-historier-fra-mellemoesten