Ølhunden

Ølhunden Ølhunden er et håndværksbryggeri der brygger økologisk øl på traditionel vis.

Byfest og jazzfestival i Jyderup, med flotte Amerikanerbiler.Ølhunden er at finde sammen med Kunst & Håndværk Buerup på ...
30/08/2025

Byfest og jazzfestival i Jyderup, med flotte Amerikanerbiler.

Ølhunden er at finde sammen med Kunst & Håndværk Buerup på pladsen bag centeret, kom frisk og få en snak om det gode øl 🍺

Endelig...Endelig fik jeg plads i brygplanen til at lave en gang "Salivator" til flasker..Salivator er en crazy lækker D...
12/05/2024

Endelig...

Endelig fik jeg plads i brygplanen til at lave en gang "Salivator" til flasker..

Salivator er en crazy lækker Dobbelbock på 8%, der blev brygget første gang i 2021 til fadøl på min gode ven som havde en roof-top bar over hotel Nora på Nørrebro i København.

Den blev stort set revet væk derinde og har været enormt efterspurgt lige siden, så meget at alle bryg der har været lavet siden har været solgt før de overhovedet blev færdige, men nu fik jeg endelig klemt et bryg ind som er reserveret til flasker til mig selv og DENNE gang må de vente på fadøllet 😊

Den er så heller ikke den letteste øl at lave, for der skal 55kg malt i gryden, så det er noget der kræver at tungen holdes lige i munden når den skal mæskes, der er kun 2cm til kanten af gryden, så det er fair at sige at mæskekarret er udnyttet til maksimal kapacitet..

24/03/2024

DEL MEGET GERNE
Nogle af jer har måske allerede set nedenstående skriv, som har været ude flere steder på nettet. Men vi vil også lige dele det til egne følgere.
Kort fortalt vil vi kraftigt opfordre politikerne til IKKE at følge Frigast-udvalgets indstilling om at fjerne afgiftsreduktionen for de små bryggerier.
For småpenge får man en hulens masse ølkultur over det ganske land. Det virker besynderligt, at staten med den ene hånd bruger en masse penge på at flytte statslige arbejdspladser til provinsen, mens et regeringsudvalg anbefaler at lukke private arbejdspladser samme sted.
Men læs og giv gerne dit besyv med.

**

En kniv i hjertet på den danske ølkultur

Et ekspertudvalg under regeringen – det såkaldte Frigast-udvalg - anbefaler, at moderations-ordningen for mikrobryggerier skrottes. Denne ordning betyder reduceret alkoholafgift for små bryggerier og bidrager til en blomstrende mangfoldighed i øllets verden.
Alle bryggerier bidrager altså stadig samlet med millioner af afgiftskroner til statskassen, men de mindste af dem får altså en hjælpende hånd, og betaler lidt mindre.

Da Danske Ølentusiaster blev stiftet i 1998 var der tretten bryggerier tilbage i Danmark. Gennem en lang årrække havde de store bryggerier opkøbt de små og lukket dem. Og det eneste, som de tilbageværende bryggerier havde fantasi til at byde ølforbrugerne var en gylden afart af Pilsner-øl kaldet Pale Lager. Danmark var reduceret til et ølmæssigt uland.
Men danskerne ville det anderledes. Fra udlandsrejser oplevede vi en sprudlende ølkultur i lande som Belgien, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland og ikke mindst USA, hvor en mangfoldighed af spændende øltyper blev tappet til et kræsent publikum. Øltyper vi som danskere kun kunne drømme om. Dengang.

For gennem de seneste 25 år har en række små entreprenante ildsjæle over det ganske land nægtet at anerkende tingenes sørgelige tilstand fra dengang lige før årtusindeskiftet. De har knoklet i ferier og fritid og barslet med egne bryggerier i en grad, så snart sagt den mindste flække i Danmark i dag har sit eget lille bryghus, som nyder opbakning, samling og frembringer lokal stolthed. I dag har antallet af bryggerier passeret 250, og den danske ølkulturs mangfoldighed har sat os på verdenskortet for en idérigdom, som næppe er set i nogen anden branche.

Men det er ikke nogen hemmelighed, at lønsomheden er og altid har været begrænset i de små bryggerier, som ikke nyder nogen af de stordriftsfordele, som landets to bryggerigiganter kan præstere. Og de seneste års voldsomme stigninger på stor set alle ingredienser, samt på transport og energi, har blot udhulet lønsomheden yderligere. Og grundet øget konkurrence og reduceret købekraft blandt forbrugerne, så har disse øgede udgifter ikke kunnet skubbes videre ud på ølpriserne. Resultatet har betydet, at indtjeningen per solgt flaske er reduceret markant.

Derfor er den lille udstrakte hånd fra staten i form af den reducerede ølafgift i disse år vigtigere end nogensinde. Og fjernes den helt, vil det helt sikkert betyde at mangfoldigheden i den danske ølkultur reduceres markant. Mange bryggerier vil med stor sandsynlighed lukke.

Den kyniske analyse bag eksperternes anbefaling er, at de mennesker, som beskæftiges i Danmarks små bryghuse, ville kunne gøre mere gavn og skabe større indtjening for samfundsøkonomien i andre brancher – vel at mærke når de har været en tur ude i arbejdsløshedskøen efter at deres bryghuse lukkede. Og isoleret set har ekspertudvalget givet ret – når perspektivet udelukkende anskues med klinisk økonomi for øje.

Men er det virkelig det vi vil? Mikrobryggerierne er måske nok et erhverv, men de er i høj grad også et stykke levende kultur. De formidler lokalhistorisk storytelling, skaber sammenhold i små samfund med arrangementer og festivaler og meget, meget mere.

Og sammenlignet med, hvad vi ellers bruger skattekroner på i kulturstøtte, så er udgiften til den omtalte afgiftsreduktion til småbryggerierne de rene pebernødder. Et beløb på 15-20 millioner kroner har været nævnt. Til sammenligning støtter staten årligt Det Kongelige Teater med over 500 millioner. Vi under finkulturen hver en krone, de får, men finder det dybt beskæmmende, hvis de håndører, som tilflyder den folkelige kultur via de små bryggerier, nu skal fjernes. Det vil gøre Danmark til et fattigere land.

09/03/2024

Så har vi igen fornøjelsen af at bemande baren og sørge for dejlige øl fra Ølhunden.

Det er Henrik Johannesson der er på scenen her til aften og han gør det dælme godt.

I dag er det J-dag og det er det også hos , årets Julegodte er på hylden fra i dag og indtil jul.Julegodten er en lækker...
03/11/2023

I dag er det J-dag og det er det også hos , årets Julegodte er på hylden fra i dag og indtil jul.

Julegodten er en lækker klosterøl, lavet på solide økologiske malte med lidt af julens krydderier, den holder 7% og er absolut ikke en kørebajer - også fordi man næsten ikke kan nøjes med én 😊

Så er der hygge i Overby gamle SmedieOverby gamle Smedie - Oddens Folk Club og KeramikOddens Folk Club og Keramik med Si...
21/10/2023

Så er der hygge i Overby gamle SmedieOverby gamle Smedie - Oddens Folk Club og KeramikOddens Folk Club og Keramik med Simon Kempston - som vi har lovet at holde ædru, for ellers kan hans dialekt kun forstås af de lokale fra hans hjemby 😊

Så blev det tid til at date nogen andre..I mange år har jeg ret trofast brugt tørgær fra Fermentis, Lallemand og lejligh...
06/10/2023

Så blev det tid til at date nogen andre..

I mange år har jeg ret trofast brugt tørgær fra Fermentis, Lallemand og lejlighedsvis Mangrove Jack, de har ellers loyalt tygget sig gennem det ene bryg efter det andet, aldrig stallet eller gjort noget uventet..

Men, for der er et lille men, de er desværre også gået hen og blevet ret dyre og med meget store prisforskelle mellem den billigste og dyreste variant.

Så var det jeg kom i tanke om en Polsk producent/leverandør jeg testede gær fra for en del år tilbage i de hyggelige håndbryggerdage, hvor der blev eksperimenteret i hvert eneste bryg og gær fra Gozdawa husker jeg som fuldt på niveau med de allerede kendte.

Jeg rakte ud til vores venner i nabolandet og fik tilsendt nogen pakker af de forskellige varianter og har med stor fornøjelse kunne konstatere at de stadig holder niveauet og gæren giver nogen dejlige øller.

I dag skal jeg så lave en 12% Belgisk Strong Ale og mon så ikke det må være anledning til at teste deres Abbey gær, den var fantastisk dengang og mon ikke den nok skal stå distancen igen..

Hvis nogen af mine med-lidende ude i bryggerierne har interesse, så kan jeg skaffe dem hjem til under det som S-04 koster, stort set uanset gærstamme/variant..

Adresse

Buerupvej 20B
Jyderup
4450

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 11:00 - 16:00
Tirsdag 11:00 - 16:00
Onsdag 11:00 - 16:00
Torsdag 11:00 - 16:00
Fredag 11:00 - 16:00
Lørdag 11:00 - 16:00
Søndag 11:00 - 16:00

Telefon

+4540606652

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Ølhunden sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Ølhunden:

Genveje

Del

Type