16/05/2026
Den opmærksomme læser har opdaget, at vi har fået føl!! - så nu må vi vist hellere se at få jer opdateret:
Nellie folede tidligt mandag morgen d. 4. maj og fik et yndigt, mørkebrunt hoppeføl efter Victoria Pommers unge superhingst Adlais Groovy Baby, som vi fik mulighed for at leje sidste år. Føllet hedder nu Valhallas Liva W med mindre der dukker en hurtig køber op, der ønsker hende registreret som noget andet?
Og sent dagen efter (5. maj) folede Vanessa og fik et stærkt, maskulint hingsteføl efter samme hingst. Han hedder Valhallas Nashville med mindre ....
Begge føl vil blive til salg, da vi ikke ønsker at øge bestanden.
Føllene har begge et stort potentiale. Med deres kvalitet, eksteriør, type og afstamning vil begge kunne gøre stor gavn i avlen og i sporten.
Begge mødre er GULDMEDALJEHOPPER og multichampions, og føllenes far har trods sin unge alder haft en flot karriere i showringen. Hans afstamning rummer nogle af de største navne fra stutterier som Trevallion, Abergavenny, Geler og Gwenllan - og i kombination med vores superstærke hoppelinje, er vi sikre på, at begge føl har stort potentiale i avlen.
Seriøse købere er velkomne til at henvende sig og evt. reservere et af føllene.