31/05/2026
Butiksmedarbejder søges!
Vi søger dig der være med til at give gæster i vineriet en god oplevelse og et smil med på vejen! Er du nysgerrig, serviceminded og har lyst til at tale med kunder om vin, vind og vejr?
-Er du rap på fødderne og kan holde hovedet koldt når mange glas skal skænkes - eller vil du gerne lære det?
Så er det lige dig vi leder efter!
Arbejdsopgaver:
Salg af vores vine i vineriet.
Lave rundvisninger i vores faciliteter.
Lave smagninger med gæster og fortælle om vores vine.
Dagligt arbejde med opfyldning af butik, pudse glas og holde stedet rent og pænt.
Lave en demo hos vores forhandlere.
Hjælpe til i produktionen med at sætte etiketter på flasker eller pakke forsendelser.
Praktiske informationer:
Du skal være over 18 år. Det er vigtigt du kan komme til tiden og tage ansvar på dine vagter. Arbejdet foregår primært i vineriet, og derfor er det en fordel hvis du bor tæt på.
Arbejdstiden er primært i weekender og ferier.
Vi skal nok give dig en oplæring i alt hvad du skal vide om vinen, produktion.
Om Andersen Winery:
Vi er et vineri som producerer mousserende vine på danske frugter og bær. Vinene forhandles af vinhandlere landet over, samt serveres fra restauranter i både ind og udland.
Vi er et lille team på 5, hvor 4 er i vineriet til dagligt. I weekender og ferier er det vores butiksmedarbejdere der holder skansen og tager sig af gæster.
Interesseret?
Kunne du være interesseret i at arbejde i vineriet, så kom forbi vineriet med din ansøgning eller send den til [email protected]. Hvis du har spørgsmål til jobbet, så send os en mail eller ring på 41914040.
Husk at skrive KLAR PARAT i emnefeltet og send din ansøgning som en PDF.
Da vi vurderer ansøgningerne løbende, så opfordrer vi dig til at sende din ansøgning hurtigst muligt. Du skal kunne starte hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!
HilsenTeam Andersen Winery