01/09/2026
📣 DYT DYT - VI HAR NYT…
🍷 BÅT BÅT - OG DET ER RÆTTI’ GODT!
S**t hvor har vi glædet os til i dag, venner!
Det kan ikke være gået nogens næse forbi, at vi har været på jagt efter en ny, stærk profil til butikken. En, der kan jonglere både vin og mennesker - og som passer ind i den måde, vi gerne vil drive butik på her i Klostergade.
Men at Sebastian faldt ned i vores turban… det havde vi sgu ikke turdet håbe på.
Mange af jer kender ham allerede. Sebastian har brugt stort set hele sit arbejdsliv i restaurationsbranchen og er et velkendt ansigt i Kolding. Og skulle navnet ikke lige ringe en klokke, så gør overskægget 100%. For dét er der ikke mange, der har - og endnu færre, der kan rocke det som ham!
Sebastian er 31 år, kæreste med Johanne, far til to dejlige drenge - og virkelig dygtig til det, han laver.
Han kan sin vin. Han kan sin mad. Og mad og vin sammen? Der er han lige præcis så nørdet, som vi godt kan lide.
Men det allerbedste ved Sebastian er, at han er pissedygtig til mennesker. Det store smil, snakken, humoren og en helt naturlig forståelse for god service.
Og så er der lige det med Rasmus og Sebastian…
De har kendt hinanden siden børnehaven og var i mange år nærmest uadskillelige.
Og man kan i hvert fald ikke beskylde dem for ikke at have taget tilløb til det her i god tid. 😂
Bevares, Viragoén har nok mere tøffet end kørt turbo…
Men 25år senere nåede de da Klostergade 🙈🍷
Om deres mødre dengang havde forestillet sig, at de to en dag skulle drive virksomhed sammen? Næppe. Og havde de tænkt tanken helt til ende, havde det måske også givet anledning til mere bekymring end begejstring 🙈😂
Men nu er vi her.
De skal styre butikken sammen. Som voksne mennesker. Med ansvar og det hele.
Men det skal nok gå - de er under dagligt opsyn… 🙈😅
Ej, venner. Vi er simpelthen så glade for at have fået Sebastian med ombord.
Så kom ned, stik ham en high five og byd ham ordentligt velkommen på ægte VildMedVin-manér!
Sebastian - vi er pisseglade for, at du er her. Nu skal vi ha’ det sjovt! ❤️
Vi ses i Klostergade, venner. Skål! 🍷