Egelund Madskov

21/08/2026

🌱 Hvordan kan vi dyrke frugt, bær, nødder og krydderurter sammen – i stedet for at plante dem hver for sig?

Den 23.–25. oktober inviterer vi til tre dages praktisk kursus i syntropisk agroforestry på Egelund Madskov i Mårslet.

Syntropisk agroforestry er en måde at skabe produktive polykulturer ved at arbejde med naturens egen udvikling: forskellige plantehøjder, tæthed, succession og aktiv beskæring. Målet er at producere fødevarer og samtidig opbygge jord, biodiversitet og et mere robust dyrkningssystem.

Kurset veksler mellem teori og praktisk arbejde. Om formiddagen undersøger vi skovøkologi, succession og de syntropiske principper. Om eftermiddagen går vi i marken og omsætter dem til et virkeligt system.

Sammen skal vi etablere nye agroforestry-rækker og undersøge, hvordan syntropiske principper kan anvendes i en klassisk æbleplantage. Der bliver plads til æbletræer og andre flerårige afgrøder, men også bær, urter, biomasseplanter og støttearter.

Du får blandt andet erfaring med:

🌳 at sammensætte produktions- og støtteplanter i polykultur
🌱 succession, tæthed og forskellige vegetationslag
✂️ beskæring og aktiv pleje af systemet
🪴 praktisk forberedelse og plantning
✏️ de første skridt til at designe dit eget system

Underviserne er Josipa Bicanic og Saul Avery fra SolRa. De kombinerer praktisk erfaring fra danske systemer med erfaring fra syntropiske og agroøkologiske projekter i Europa, Australien og Brasilien.

Kurset kræver ikke forhåndskendskab til syntropisk agroforestry. Det henvender sig til alle, der er nysgerrige på flerårig dyrkning – fra haver, kolonihaver og fællesprojekter til planteskoler, frugtplantager og landbrug.

📅 23.–25. oktober 2026
📍 Egelund Madskov, Hørret Skovvej 16, 8320 Mårslet
⏰ Alle dage kl. 08.00–16.30
💬 Kurset foregår på engelsk, men spørgsmål og forklaringer kan også gives på dansk
💰 3.500 kr. inklusive frokost og to mellemmåltider hver dag

Der findes et begrænset antal pladser til reduceret pris for studerende og personer med en årsindkomst under 200.000 kr.

Hvis du har spørgsmål så send med in PB, så vil jeg forsøge at svare efter bedste evne.
Læs mere og tilmeld dig her:
https://docs.google.com/forms/d/1CQUIrHrkb7Yq1jdZdcX1Zzmdzg1tdh1KnFAoT-JOjMA/edit

Del gerne opslaget med nogen, som drømmer om at dyrke frugt, bær og nødder i levende polykulturer.

*******************************************************

🌱 How can we grow fruit, berries, nuts and herbs together—instead of planting them separately?

I hope it is okay to share a local event taking place here in Mårslet, just south of Aarhus.

From 23–25 October, we are hosting a three-day practical course in Syntropic Agroforestry at Egelund Madskov.

Syntropic agroforestry—also known as successional agroforestry—is an approach to creating productive polycultures by working with natural succession, plant density, different vegetation layers and active pruning.

The aim is to grow food while also building soil, biodiversity and a more resilient ecosystem.

The course combines theory with hands-on fieldwork. In the mornings, we will explore forest ecology, succession and the principles of syntropic agriculture. In the afternoons, we will take that knowledge into the field.

Together, we will establish new agroforestry rows and explore how syntropic principles can be applied to a traditional apple orchard. The system will combine apple trees and other perennial crops with berries, herbs, biomass plants and support species.

During the course, you will gain experience with:

🌳 Combining productive crops and support plants
🌱 Succession, plant density and vegetation layers
✂️ Pruning and active management
🪴 Preparing and planting agroforestry rows
✏️ Taking the first steps towards designing your own system

The teachers are Josipa Bicanic and Saul Avery from SolRa. They combine practical experience from Denmark with experience from syntropic and agroecological projects in Europe, Australia and Brazil.

No previous experience with syntropic agroforestry is required. The course is for anyone curious about perennial food production—from gardens, allotments and community projects to orchards, nurseries and farms.

📅 23–25 October 2026
📍 Egelund Madskov, Hørret Skovvej 16, 8320 Mårslet
⏰ 08:00–16:30 each day
💬 The course is taught in English, with the possibility of asking questions and receiving clarification in Danish
💰 DKK 3,500, including lunch and two snack breaks each day

A limited number of reduced-price places are available for students and people with an annual income below DKK 200,000.

Read more and register here:
https://docs.google.com/forms/d/1CQUIrHrkb7Yq1jdZdcX1Zzmdzg1tdh1KnFAoT-JOjMA/edit

Please feel free to share this with someone who dreams of growing fruit, berries and nuts in living perennial polycultures.

05/08/2026

Dag 5 – Bag buskadset lå en ni år gammel madskov

Adressen førte mig til et helt almindeligt rækkehuskvarter i Leiden.

Ingen skov. Ingen gård. Ikke engang et tydeligt skilt.

Men klemt inde mellem jernbanen og en hollandsk cykelmotorvej fandt jeg et hul i et tæt buskads.

Det var indgangen.

Jeg fulgte efter nogle andre ad smalle stier ind mellem træerne. Inde i skoven stod en kreds af mennesker allerede og præsenterede sig for hinanden.

Det var arbejdsdag i den ni år gamle Voedselbos Okkerheide.

Jeg blev budt varmt velkommen, og kort efter var vi fordelt på dagens opgaver: Nogle skulle høste, andre bekæmpe brændenælder.

Jeg kom på holdet med knivene.

Ikke en almindelig machete, men en særlig løvkniv med krum bladspids.

Vi beskærede støttetræerne, huggede grenene i mindre stykker og lagde materialet omkring produktionstræerne. Efter lidt øvelse fandt jeg rytmen.

Hug. Vend. Hug igen.

Tre timer senere var grenene blevet til jorddække – og jeg var blevet en del af arbejdsfællesskabet.

Jeg lagde mærke til, at de fleste deltagere så ud til at være mellem 25 og 50 år. Og mændene var i overtal.

Tiltrækker løvknive, buskryddere og motorsave mon et andet publikum end grøntsager og pluk-selv-blomster?

Eller var det bare lige denne lørdag?

I pausen kom vi til at tale om sikkerhed. Jeg fik fortalt, at de frivillige var forsikret gennem en ordning omkring De Groene Motor, som understøtter grønne frivilligprojekter.

Pludselig så jeg stedet med andre øjne.

Bag den vilde skov lå en ganske stram struktur: arbejdsledelse, opgavefordeling, redskaber, sikkerhed, forsikring og offentlig opbakning.

Klokken 13 sluttede arbejdsdagen. Præcis.

De andre forsvandt ud gennem buskadset igen, mens jeg blev lidt længere og gik alene mellem træerne.

På ni år var de blevet så store, at stedet ikke længere blot lignede en plantning.

Det føltes som en skov.

Men det var ikke kun træerne, der havde slået rod.

Det havde fællesskabet også.

24/07/2026

Dag 4 – Hvordan inviterer man mennesker ind i et dyrkningssystem? 🌻

Vi tog til Wijdehorst for at se syntropisk madskov.

Men det første, der ramte mig, var ikke et bestemt dyrkningssystem. Det var, hvor let stedet var at træde ind i.

En tavle viste ugens høst. Grøntsagerne lå fremme. Skilte forklarede, hvad der voksede hvor. Klippede stier førte os mellem blomster, grøntsager og unge træer, og under solsejlene sad mennesker midt i det hele.

Her fandtes både blomsterproduktion, grøntsager til en CSA, kompostering, et fire år gammelt syntropisk system og en kun ét år gammel biodiversitetsmadskov.

Det kunne nemt være blevet uoverskueligt.

Men mangfoldigheden var gjort synlig og forståelig. Man kunne gå ind i den, se hvad der blev produceret – og få lyst til at blive.

Det fik mig til at tænke over æstetikkens rolle i regenerativt landbrug.

Vi taler ofte om orden som noget, der hører den intensive produktion til, mens naturens mangfoldighed helst skal have lov til at se vild og tilfældig ud.

Men måske er det en falsk modsætning.

På Wijdehorst var de klippede stier, blomsterne, skiltene og opholdsstederne ikke bare pynt. De skabte en forbindelse mellem dyrkningen og de mennesker, stedet skulle brødføde og leve af.

Om aftenen gik vi langs havet i Den Haag og spiste i solnedgangen. Men billederne fra Wijdehorst blev ved med at vende tilbage.

Måske fordi stedet ikke kun viste, hvordan man kan dyrke mange forskellige ting sammen.

Det viste også, hvordan man kan gøre kompleksiteten så indbydende, at mennesker får lyst til at træde ind i den.

23/07/2026

Koperwiek camping og planteskole.

23/07/2026

23/07/2026

Dag 3 – Hvad er et godt træ?

Jeg vågnede tidligt på Koperwieks hyggelige naturcampingplads og gik ud for at snuse.

Vi var ankommet aftenen før, og jeg var nysgerrig efter at se, hvor vi egentlig var landet.

Koperwiek er en helt ny, investorstøttet planteskole. En af direktørerne fortalte, at den var skabt for at imødekomme agroforestrys nye og anderledes behov – med en ambition om at producere træer af den bedste kvalitet.

Det lød jo lige som det, jeg var kommet for at finde.

Men hvad er egentlig et æbletræ af god kvalitet, når det ikke skal stå i en have, men plantes ud på en åben mark?

Er det planteskolens største og flotteste træ med kraftig vækst og en ensartet krone?

Eller er det et mere afbalanceret træ med et robust rodsystem, som hurtigt kan etablere sig uden intensiv vanding, gødskning og pleje?

Det spørgsmål kunne jeg ikke besvare den morgen. Men det kom til at følge mig resten af turen.

Senere tog vi cyklerne ud i Boskoop. Over små broer og mellem lange, smalle jordstykker, grøfter og kanaler – med planteskoler næsten overalt.

Her lå den nye Koperwiek midt i et landskab formet af flere hundrede års træproduktion. Ikke kun af træer og marker, men af planteskolefolk, leverandører, maskiner og praktisk viden.

I Danmark er antallet af planteskoler faldet kraftigt. Samtidig taler vi om at plante langt mere skov og etablere nye agroforestry-systemer.

Men har vi stadig det faglige miljø, der kan producere de træer, som faktisk kan klare opgaven?

Vi kom egentlig bare for at overnatte.

Den første morgen fandt jeg et spørgsmål, som skulle vise sig at blive et af studieturens vigtigste:

Hvad er et godt træ, når det skal stå på egne ben?

21/07/2026

Dag 2 · Regn, hasselnødder og et lille tegn på håb 🌰🌧️

Dagens plan var egentlig bare et smooth ride fra Bremen til Koperwiek ved Den Haag.

Men så dukkede Eetbaarerf op på kortet — en hollandsk hasselnøddeproduktion med agroforestry og syntropiske elementer — og så måtte vi selvfølgelig lave en afstikker.

Vi havde ikke meldt vores ankomst. Vi tog chancen.

Lige da vi skulle ud af bilen, begyndte det at regne.

Vi blev først mødt af Cindy, som troede, vi var kommet for at campere. Det var vi ikke, men hun tog venligt imod os, spurgte ind til vores studierejse og ringede til landmanden.

Kort efter kom både han og hans søn.

Og pludselig stod vi dér i regnvejret og talte om hasselnødder, agroforestry, kløver, harer, mosegrise, maskiner, økonomi og fremtid.

Det gjorde især indtryk, at sønnen flere gange vendte tilbage til spørgsmålet:

“Men hvad er forretningsmodellen?”

Ikke som kynisme. Mere som realisme.

For hvis madskov, agroforestry og flerårige afgrøder skal brede sig, skal det ikke kun give mening for naturen. Det skal også kunne hænge sammen for de mennesker, der skal leve af det.

Far og søn eksperimenterer med hasselnødder i en form for alleydyrkning med forskellige sorter og systemer. Kløver mellem træerne kan få harerne til at spise kløver i stedet for bark — men høj kløver kan også give ly til mosegrise.

Én løsning åbner for en ny udfordring.

Da jeg spurgte ind til sorter, løb landmanden bogstaveligt talt afsted og kom tilbage med en lille pose hasselnødder og en nøddeknækker. Favoritten var tydeligt Katalonski: stor nød, tyk skal og god smag.

Da jeg senere spurgte til deres fingerweeder, løb han igen — denne gang efter traktoren.

Den slags gæstfrihed glemmer man ikke.

Og netop som vi var færdige, holdt regnen op, og det lysnede over marken.

Det var næsten for oplagt som billede.

Vi kom uanmeldt forbi i regnvejr. Vi kørte derfra med hasselnødder i maven, jord under skoene — og en lille lysning i horisonten.

Næste stop: Koperwiek 🌳

21/07/2026

Dag 1: Vi er på vej 🌱

Første døgn på studietur er startet med et hyggeligt stop i Bremen hos min søster og svoger — vores helt egne “business angels” på vejen mod Nederlandene og mod 10 ha Madskov i Århus.

Nu går turen videre

Vi skal besøge planteskoler og folk, der har arbejdet med madskov i mange år. Blandt andet Koperwiek ved Den Haag og Floris Bomen ved ’s-Hertogenbosch som arbejder med flerårige afgrøder og levende dyrkningssystemer.

Nederlandene er spændende, fordi de virker til at være længere fremme med madskov. Ifølge min samarbejdspartner Saga har det været i gang dernede i omkring et årti, og interessen for syntropisk madskov vokser hurtigt.

Vi glæder os til at blive klogere på:
– Hvordan man etablerer robuste madskove
– Hvilke planter der faktisk virker
– Hvordan man dyrker frugt, bær og nødder på en måde, der både er produktiv og bæredygtig

Kender du nogen steder eller mennesker i Nederlandene, vi bør besøge?

Og er der noget, du er nysgerrig på, vi skal tage med hjem fra turen?

Vi deler løbende herfra 🌳

23/03/2026

22 Elever fra 9. Kl på Rudolf Steiner Skole har været i Landbrugspraktik. Hvis du vil støtte vores arbejde om at give unge mennesker muligheden med jord og planter eller være med til at skabe skabe 500 m2 syntropisk Madskov så kan fu give en økonomisk bidrag gennem MobilePay: https://qr.mobilepay.dk/box/9a94bd85-604a-4ae6-b7e9-1cacd277865d/pay-in