Brinkholm Farm Whisky

Brinkholm Farm  Whisky Brinkholm Farm Whisky er lavet på økologisk maltbyg fra den forbrugerejede gård Brinkholm syd for Køge. Destilleret på Gavnø slotsbryggeri ved Næstved.

Jeg er blevet spurgt hvordan det nu er med 2. edition af Brinkholm Farm Whisky? Hvordan er den lavet og hvordan smager d...
28/01/2026

Jeg er blevet spurgt hvordan det nu er med 2. edition af Brinkholm Farm Whisky? Hvordan er den lavet og hvordan smager den? Så her kommer lidt mere: Den har lagret 5 år på 130 liters fade af henholdsvis ny fransk eg og et ældre oloroso sherryfad fra bødkeriet Casknolia i Cordoba (https://casknolia.es). Vi bruger kun single cask. Fadene har ligget i en let kølig kælder. Smagsmæssigt har whiskyerne en fin kryderet næse med toner af nellike, cedertræ, tobak, grapeskal, vanilje, en smule hø og måske et meget let hint af røg fra de ristede fade (selvom whiskyerne ikke er røgede som i at der ikke er brugt røget malt). Jeg vil sige, at det er whiskyer, hvor smagen starter nænsomt - og hvor dybden og variationen i smagene viser sig gradvist for hver lille slurk og efterhånden som glasset tømmes. Så det er whiskyer, som starter let og uanmassende og hvor smagsnuancerne udfolder sig diskret men også kraftfuldt over tid. Læs mere på www.brinkholmale.dk

Brinkholm Farm Whisky 2. edition er netop tappet.Der er tale om to fade, dels et sherry (oloroso) fad og dels et fad af ...
29/08/2025

Brinkholm Farm Whisky 2. edition er netop tappet.

Der er tale om to fade, dels et sherry (oloroso) fad og dels et fad af ny fransk eg. De er begge på 130 liter og har nu ligget i 5 år, det vil sige over 1800 dage. De har begge en intens smag og flot gylden farve.

Se mere på www.brinkholmale.dk

Det vil også være muligt at smage på whiskyerne til smagningen på Herslev Bryghus den 19. september kl. 19.30-21.30. Du kan læse mere her: https://herslevbryghus.dk/pages/events-info -section-template--21140301119755__rich_text_LymgfA

Adresse

Bognæsvej 4, Herslev
Roskilde
4000

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Brinkholm Farm Whisky sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Del

Type

Madhåndværk og tålmodighed

I 2013 begyndte Brinkholm andelshaveren Christian Coff at dyrke byg til ølproduktion på gården. Ud over at forske og skrive om fødevareetik, mener Cedde (sønderjysk for Christian) at flotte ord om fødevareetik skal omsættes og udleves. Derfor blev den første øl på egen byg lavet i 2014, og siden har der været en lille men stabil produktion af øl.

Øllen brygges af det lille bryggeri Bov Bryg, der holder til ved Næstved. Brygmester Mogens Damm står for den daglige ølfremstilling. I 2017 tog Mogens og Cedde fat på at destillere øl. Vi kalder det for brændeøl (oversat fra tysk ”bierbrand"). Brændeøl er ikke fadlagret, men en klar snaps med udpræget smag af grappa og er en fin "avec".

I 2018 blev de første destillater lagt på fade af egetræ. Der skal de ligge indtil 2021, hvor den første whisky er klar.