10/09/2026
DM i Grill 2026 🔥
Sikke en oplevelse!
Sidste weekend deltog Smoke n Buns i DM i Grill ved Aarhus Food Festival – og vi tog afsted med en ganske lille idé om, hvad vi egentlig havde begivet os ud i 😅
Da vi ankom, blev vi taget imod med åbne a**e af både arrangørerne og de andre deltagere. Der stod folk klar til at hjælpe, dele erfaringer og svare på spørgsmål, og vi følte os hurtigt som en del af fællesskabet.
Vi stillede op i de fem hovedkategorier: fisk, kylling, spareribs, brisket og svinenakke.
Lørdag morgen kl. 07.00 fik vi udleveret råvarerne – og så var det ellers bare i gang.
For konkurrencemadlavning er ikke helt det samme som “bare” at lave lækker mad 😅
Maden skal selvfølgelig smage godt, men der bliver også vurderet på blandt andet tekstur, udseende og kreativitet. Det var en helt ny måde at tænke BBQ på for os, og der er bestemt meget at lære!
Det var både utrolig spændende, udfordrende og ikke mindst lærerigt at være med. Vi tog afsted uden de store forventninger, men endte alligevel med nogle rigtig fine placeringer i de forskellige kategorier.
Og vigtigst af alt: Vi tog hjem med masser af erfaring – og blod på tanden. 🔥
Måske ser ambitionerne lidt anderledes ud, næste gang vi stiller op… 😉
En kæmpe tak til DM i Grill for at tage så godt imod os – og til alle de andre hold for at få os til at føle os som en del af den store BBQ-familie. 🤗
Vi glæder os allerede til næste år!
PS. Hvis du kunne tænke dig at prøve ægte amerikansk BBQ, holder vi pop-up den 2.–3. oktober. 😉