07/07/2026
🔧 Køletekniker søges – Kan du holde hovedet koldt, når andre mister det?
Hos Køletek ApS har vi travlt. Ikke fordi vores anlæg bryder sammen, men fordi flere og flere kunder opdager, at vi faktisk ved, hvad vi laver.
Derfor søger vi en køletekniker, som kan lidt mere end bare at finde fejl på et anlæg. Vi leder efter en kollega, der kan arbejde selvstændigt, tage ansvar og samtidig er nysgerrig nok til at lære nyt.
Vi arbejder blandt andet med CO₂-køleanlæg, chiller, komfortkøl, moderne varmepumper og energieffektive løsninger. Så hvis du synes, at naturlige kølemidler er mere spændende end naturlige talenter i X Factor, så læs videre.
👨🔧 Hvem er du?
Du er sikkert uddannet køletekniker. Hvis du samtidig:
✅ Kan finde fejl uden at give anlægget skylden
✅ Kan arbejde selvstændigt uden konstant overvågning
✅ Har lyst til at lære nyt og udvikle dig
✅ Er god til kunder – også dem der siger "det virkede fint i går"
✅ Har kørekort B
✅ Har en ren straffeattest..så er du allerede godt på vej til at blive vores nye kollega.
🛠️ Hvad skal du lave?
Service og fejlfinding på køleanlæg, chiller, varmepumper og meget mere
Installation og idriftsættelse af nye anlæg
Energioptimering hos kunder
Dokumentation af arbejdet (ja, det skal også gøres...)
Sparring med kolleger
Deltagelse i vores vagtordning
Kort sagt: Du får lov til at lave det, du er uddannet til – og ikke kun sidde til møder om det.
🎁 Hvad får du hos os?
🚐 Firmabil (som faktisk er til at køre i)
📱 Telefon og pc
👕 Arbejdstøj
🔧 Ordentligt værktøj
📚 Mulighed for efteruddannelse
💰 Løn efter kvalifikationer
🥰 Fritvalgskonto
🥼Sundhedsforsikring
😄 Gode kolleger og en uformel tone
Og vigtigst af alt: Frihed under ansvar. Vi ansætter mennesker og forsøger at behandle dem derefter.
❄️ Hvem er Køletek?
Vi er en virksomhed i vækst med korte beslutningsveje og højt til loftet. Har du en god idé, lytter vi. Har du en bedre idé end chefen, lytter vi sandsynligvis også.
Vi tror ikke på, at alder eller køn gør nogen til en god køletekniker. Det gør engagement, faglig stolthed og lysten til at løse problemer.
Så uanset om du er nyuddannet eller har så mange år i branchen, at du kan huske R12, så vil vi gerne høre fra dig.
📞 Interesseret?
Ring, skriv eller kig forbi til en uforpligtende snak.
Venlig hilsen / Best regards
Morten Elkjær
Driftschef
D : +45 22 74 04 20
E : [email protected]
Køletek ApS
Digemosevej 4, 4340 Tølløse, DK