Kaffesnedkeriet

Kaffesnedkeriet Kaffesnedkeriet er mit lille mikroristeri, som jeg startede ud af ren passion til kaffen i 2020. Det åbnede i den gamle snedkeribygning ved Husum Torv i 2020.

I sommeren 2024 flyttede Kaffesnedkeriet til Orangerierne i Jonstrup i Værløse. Fødevarestyrelsens kontrolrapport:
http://www.findsmiley.dk/944659

☕️ Ny kaffe: Kieni AA, KenyaDer er også mode inden for kaffe, og kenyansk kaffe er trendy! De syrlige noter fra den vulk...
14/03/2026

☕️ Ny kaffe: Kieni AA, Kenya

Der er også mode inden for kaffe, og kenyansk kaffe er trendy! De syrlige noter fra den vulkanske jord omkring Mount Kenya er virkelig eftertragtede.

Jeg har længe gerne villet have en kenyansk kaffe i mit sortiment. Jeg har endda kunder, der holder fast i, at de tidligere har købt kenyansk hos mig, selvom jeg aldrig har haft det. Men nu skal det være! Og jeg har taget et skridt op af kvalitetsstigen med denne lækre AA (de største og fineste bønner). Den kommer fra Kieni Washing Station i Nyeri, syd for Mount Kenya.

I en filterbryg bliver kaffen juicy med distinkte noter af grønne æbler og rabarber.

☕️ Ny kaffe: Pop Sky, ColombiaPå Finca San Antonio i Nariño arbejder Nilson and Lida Cielo Lopez kontinuerligt med at fo...
28/02/2026

☕️ Ny kaffe: Pop Sky, Colombia

På Finca San Antonio i Nariño arbejder Nilson and Lida Cielo Lopez kontinuerligt med at forbedre kvaliteten. Regionen blev tidligere anset som uegnet til kaffedyrkning, men det har Nilson og Lida siden 2003 modbevist.

De umodne bær frasorteres omhyggeligt. Herefter fjernes frugtkødet og bønnerne fyldes på forseglede beholdere til fermentering i omkring 72 timer, mens processen nøje overvåges. Efter skylning startes tørringen, der bringer vandindholdet ned på 10-11%.

Resultatet er en meget ren og udtryksfuld kaffe, der afspejler den omhyggelige proces og Nariños terroir. Smagsnoterne er kogte blommer med en creamy finish af hvid chokolade. Kaffen har masser af fylde, hvilket gør den velegnet som after dinner-kaffe.

Velkommen til Kaffesnedkeriet!Mit navn er Dan, og jeg driver et lille kafferisteri fra vores lejlighed i Orangerierne i ...
20/02/2026

Velkommen til Kaffesnedkeriet!

Mit navn er Dan, og jeg driver et lille kafferisteri fra vores lejlighed i Orangerierne i naturskønne omgivelser i Jonstrup.

Jeg fører et lille udvalg af gode specialkaffer, som opdateres med nogle måneders mellemrum. Bønnerne er alle udvalgt, fordi de har en særlig karakter, jeg godt kan lide. Kaffen ristes efter bestilling på en lille 1kg-kafferister, hvor jeg gør mig umage med hver ristning.

En del af udvalget er økologisk kaffe. Bæredygtighed og den direkte kundekontakt er vigtig for mig. Derfor sælger jeg primært lokalt, så du afhenter de friskristede bønner hos os på Tværbanen 24 efter aftale. Ellers bringer jeg gratis ud i lokalområdet.

Jeg hjælper gerne med tips til brygningen, så du får det bedste ud af kaffen. Hvis du ønsker det, kværner jeg bønnerne, så de er klar til din foretrukne bryggemetode.

Bestilling pr. telefon 51925919 (Dan), [email protected], webshoppen på https://kaffesnedkeriet.dk eller besked her på siden.

Der kommer snart nye bønner! For at gøre plads er Espresso Nordico på udsalg.75kr. for 250g.270kr. for 1kg.Udsalget gæld...
17/01/2026

Der kommer snart nye bønner! For at gøre plads er Espresso Nordico på udsalg.

75kr. for 250g.
270kr. for 1kg.

Udsalget gælder i januar og februar eller til lageret er tømt. 😊

Du kan stadig nå at bestille kaffen inden jul. Mellem jul og nytår ristes der også. 😊
21/12/2025

Du kan stadig nå at bestille kaffen inden jul. Mellem jul og nytår ristes der også. 😊

🌞 Sommeropdatering! 🌞Mens I nyder sommeren får I tre opdateringer herfra:🌿 Ny kaffe fra Peru - La Loma. Denne lækre kaff...
21/07/2025

🌞 Sommeropdatering! 🌞

Mens I nyder sommeren får I tre opdateringer herfra:

🌿 Ny kaffe fra Peru - La Loma. Denne lækre kaffe har smagsnoter af fersken med honningsødme. I den syrligste ristning med et strejf af rosé.

🌿 Bønner fra Brasilien er blevet dyrere. Med indkøb fra seneste høst må jeg desværre hæve prisen på Fazendas Dutra og Espresso Nordico.

🌿 Den skønne El Tontolo sættes til gengæld ned.

Prislisten er opdateret. Fortsat god sommer! 😎

Der ristes i uge 28.I uge 29 og 30 holder jeg ferielukket. 😎
06/07/2025

Der ristes i uge 28.
I uge 29 og 30 holder jeg ferielukket. 😎

Der kommer snart en ny espresso i sortimentet, og den bliver god! Du kan godt begynde at glæde dig. 😃
15/05/2025

Der kommer snart en ny espresso i sortimentet, og den bliver god! Du kan godt begynde at glæde dig. 😃

Åbent hus med gratis smagning af kaffe fra Honduras. ☕️Lørdag, den 3. maj, kl. 14-16.Tværbanen 24, Orangerierne.Jeg invi...
24/04/2025

Åbent hus med gratis smagning af kaffe fra Honduras. ☕️
Lørdag, den 3. maj, kl. 14-16.
Tværbanen 24, Orangerierne.

Jeg inviterer indenfor til en smagning, jeg har valgt at kalde Honduras, 1, 2, 3!

Du kan smage:

🌿 1 bønne: El Tontolo fra Honduras.

🌿 2 ristninger: Lys og espresso.

🌿 3 bryggemetoder: V60 filter, stempel og espresso.

Glade kaffehilsner fra
Dan Grønkjær Nielsen

Pst! Vidste du, at typografien til det nye logo er hentet fra bygningen, hvor Kaffesnedkeriet åbnede tilbage i 2020?Den ...
04/04/2025

Pst! Vidste du, at typografien til det nye logo er hentet fra bygningen, hvor Kaffesnedkeriet åbnede tilbage i 2020?

Den fine, gulstensbygning fra 1930’erne med teksten “Maskinsnedkeri og trælasthandel”, kan skimtes fra Husum Torv.

Det nye logo og poserne med de friske farver trækker både referencer tilbage i tiden og skuer ind i en mere bæredygtig fremtid.

Adresse

Tværbanen 24
Værløse
3500

Telefon

+4551925919

Internet side

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når Kaffesnedkeriet sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til Kaffesnedkeriet:

Del