VeganerShoppen

VeganerShoppen VeganerShoppen er en webshop hvor alt der sælges er fri for animalsk indhold, aldrig testet på dyr og produceret med omtanke for miljøet.

Priserne hos VeganerShoppen vil ligge på niveau med andre helsekostforretninger. Jeg forsøger at holde priserne lidt under konkurrenterne ;-)

VeganerShoppen er startet fordi der er et behov for at kunne finde varer som er HELT fri for animalsk indhold! Mit navn er Lene Aagaard, jeg er veganer, kræftoverlever og livsnyder. Jeg er også træt af at bruge oceaner af tid på at læse varedeklarationer og

butikker med begrænset udvalg. Derfor har jeg valgt at starte VeganerShoppen. Den skal gøre det nemt at være veganer. At leve den veganske livsstil er sundt, helbredende og naturligt. Heldigvis er det efterhånden blevet nemmere at finde gode råvare af en ordentlig kvalitet. Når du lever den veganske livsstil, indeholder den føde du indtager ikke nogen form for dyr. Det er også i overenstemmelse med den veganske livsstil - og almindelig sund fornuft - at leve med omtanke for miljøet og vores omgivelser herunder de dyr vi holder. VeganerShoppen tager stærk afstand fra den måde landbruget behandler "produktionsdyrene". Veganershoppen er mere end bare endnu en internetbutik. Når du handler ved VeganerShoppen, så er du med til at hjælpe mennesker som har brug for en ekstra hånd. Jeg har kæmpet med sygdom, både som ramt og pårørende, i mange år. Jeg har undervist unge med Asperger Syndrom, så de kunne blive klar til et job og jeg har undervist sygemeldte i at finde ressourcer de ikke troede at de havde. Jeg VED hvor svært det kan være at komme tilbage til et job efter sygdom, eller hvor svært det kan være at passe et job, når privatlivet er i krise, eller du har en diagnose at kæmpe med. Derfor har jeg besluttet, at de mennesker som bliver ansat hos VeganerShoppen er mennesker, som har brug for en arbejdsplads, hvor trivsel, accept og rummelighed er i højsæde, her er altid plads til mennesker med særlige behov. Vi ansætter gerne to på deltid i stedet for én på fuldtid, hvis det betyder at vi kan hjælpe to som ellers ville have svært ved at kunne passe et arbejde.

Adresse

Strandhuse 10
Vester-Skerninge
5762

Telefon

22502290

Underretninger

Vær den første til at vide, og lad os sende dig en email, når VeganerShoppen sender nyheder og tilbud. Din e-mail-adresse vil ikke blive brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.

Kontakt Virksomheden

Send en besked til VeganerShoppen:

Del