Hvad er den sunde plante og hvornår er den bedst for os at spise? Det er interessante spørgsmål, i en tid hvor vi står overfor en fødevarerevolution, der kan ender med at alt mad laves på fabrikker. Landbruget er nødt til at kunne konkurrere på milø og bæredygtighed for at kunne overleve. Dette er en kæmpe opgave som kræver stor opbakning fra forbrugerne og bl.a. derfor har vi lavet muligheden for
at man kan blive medlem af vores gård. Indtil videre er sundhed et spørgsmål om at få de kendte vitaminer og balancere kosten udover stivelse, protein, fedt og kostfibre. Spørgsmålet som vi stiller er imidlertid om protein bare er protein, sukker bare sukker osv. Der er et hav af proteiner, sukkerstoffer, fedtstoffer osv og de varierer fra plante til plante, fra dyr til dyr. Hvad man kun har undersøgt meget begrænset (eks. med omega 3,6,9 fedtsyrer) er hvordan små forskelle på molekyleniveau af afgørende for om et produkt er gavnligt eller ligefrem giftigt (eks. en gavnlig fedtsyre, som bliver til en transfedtsyre under stegning. Den er giftig selvom den stadig består af de samme grundstoffer som før). Ingen kan svare på hvordan en plantes dyrkningsforhold påvirker de mennesker som spiser den, selvom man naturligvis ved at planternes indholdsstoffer ændre sig after dyrkningsforhold. Men vi ved at mennesker har udviklet sig de spidsfindigheder der er i vores mad gennem millioner af år. Vorres kroppe kendre hvert et indholdsstof...indtil det pludselig begyndte at gå meget hurtigt. Nu kommer der nye sorter hvert år og gensplejsning spøger i kulissen. Det samme gør allergier og livstilssygdomme. Det er vigtigt for os at et sundt produkt også er et velsmagende produkt. Alt arbejdet med at nuancere planternes vækst skal gerne give et resultat, som kan bringe nye smage frem og lave produkter, som folk vælger fordi de smager ekstraordinært og ikke bare fordi vi har gjort os ekstraordinært besvær med at dyrke dem. Uanset om man spiser en kålplante rå, fermenterer den til surgrønt eller bager rugbrød af sit korn.