23/08/2026
Kære alle
Det er med stor sorg, at jeg har valgt at lukke min elskede butik ved udgangen af året.
Det har været en lang og svær beslutning, efter næsten et helt liv som slagter. Jeg har altid elsket og været stolt af mit fag og mit håndværk - det at glæde andre med god mad og aldrig gå på kompromis med kvaltiteten.
Økonomien har desværre vist sig ikke længere at kunne hænge sammen efter et år med manglende kunder i butikken.
Jeg er helt sikker på, at vi får en flot ny Adelgade, når den bliver færdig, men det har desværre haft for store økonomiske konsekvenser for mig.
Jeg vil forsøge at finde en, som kunne være interesseret i at overtage butikken, så vi stadig har en rigtig slagter i Skanderborg.
Kender du nogen, så må du endelig sige til.
Det er ikke slt endnu! Men stor tak til alle jer dejlige kunder, som har besøgt min butik de seneste 16 år. Jeg håber stadig, I vil komme forbi den sidste tid.
Der skal naturligvis også lyde en stor tak til alt mit personale gennem alle årene, som har været med til at udvikle butikken.
Jeg fortsætter med at producere alle de gode varer, så de er friske til jer, men da jeg har mindre personale, har jeg valgt at holde butikken lukket om tirsdagen. I kan dog stadig bestille til afhentning indtil kl. 16
Hvad skal jeg så, spøger i nok? Det ved jeg ikke, for jeg tænker kun på min butik dag og nat. Men som slagtersangen lyder. "Solskin kan man altid finde, bare der er en, man holder af." Så nu vil jeg prøve at være en bedre far, kæreste, familie og ven med tid og overskud. Så kommer der nok et nyt og spændende job til mig.
Tak for nu! Der vil komme mere info ud, når der sker noget nyt.
kærlig hilsen
Thomas