19/10/2026
Domestic er nomineret til Årets ret med grønt 2026 🥬
I Domestics nominerede ret begynder det hele med, at gulerødderne fryses ned i 24 timer, hvorefter de tør langsomt op igen. Det får cellerne til at briste og giver en mere sej konsistens. Derefter grilles gulerødderne direkte i varme gløder, inden de bliver glaseret i syrlig og krydret marinade på havtorn. På tallerkenen får en skive af den grillede gulerod selskab af sort hvidløgspuré, umoden syltet havtorn og en sauce på nedkogt dansk vin, gulerod og masser af smør. På siden får man et gulerodsbrød med friskost, purløg og ramsløgscapers.
Vinderen afsløres til et awardshow i samarbejde med White Guide d. 9. november 2026.
📽️Kasper Sveistrup,
📸Rasmus Palsgård, feinschmeckeren.dk