Vi er stolte af vores rødder i Thy, og da området samtidig er det bærende fundament for vores forretningskoncept, har vi valgt at navngive vores lille familievirksomhed efter den latinske betegnelse for Thy: THYA
Med udgangspunkt i vores kærlighed til Thy og den skønne natur i vores baghave, har vi udviklet en serie lækre delikatesser baseret på råvarer, man kan finde i naturen i og omkring Nationalpark Thy. Lokale råvarer af højeste kvalitet
Naturen er et kulinarisk skattekammer, og Nationalpark Thy er ingen undtagelse. Vi hopper gerne selv i gummistøvlerne og plukker jordbær til vores marmelader, aronia til vores sennep og urter til vores snaps, men vi har også allieret os med en række håndplukkede, lokale producenter for at sikre os, at vi til hver en tid høster sæsonråvarer af både højeste kvalitet og i tilstrækkelige mængder. Ud over THYA-serien vil du i vores webshop kunne finde udvalgte produkter fra lokale producenter. Disse produkter sælges under producenternes eget brand og indeholder ikke nødvendigvis råvarer fra Thy. Én ting kan vi dog godt garantere: De lever fuldt ud op til den gode, velkendte Thy-kvalitet. Vi tror på Thy, vi tror på lokale råvarer, og vi tror på, at de bedste produkter er dem, der produceres med omhu, kærlighed og respekt for naturen.